Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

19. maj 2026

Grovfoderkvalitet: Pas godt på værdierne

Mange oplever, at græsset er snittet på det rigtige tidspunkt og lagt i siloen med god kvalitet – men når stakken åbnes, er resultatet alligevel mug, energitab og en kvalitet, der ikke lever op til forventningerne. Det er ærgerligt, for grovfoderet er den største enkeltstående stykomkostning i mælkeproduktionen, og samtidig et af de steder, hvor variationen i både udbytte og økonomi er størst.
Når først højt udbytte og god kvalitet er i hus i siloen, handler det om at bevare kvaliteten hele vejen frem til opfodring. Det kræver grundige forberedelser allerede nu – inden den nye grovfodersæson for alvor går i gang.

Tjek ensilagematerialer i god tid

Dæksider, ensilagenet og sandsække skal være i orden, før snitteren kører. Gennemgå dæksiderne og kassér dem med skader eller begyndende flossede kanter. Metaltråde fra ødelagte dæksider er en kendt og alvorlig risiko – blot ét stykke metal i vommen kan få fatale konsekvenser for koen.

Ensilagenettene bør ligeledes efterses. Selv små huller giver fuglene fri adgang til plastikken, og der skal ikke mere end et hul på størrelse med en lillefingernegl til, før ilt slipper ned i ensilagen og giver grobund for mug og tab af energi.

Sørg også for:

at have ensilagetape på lager, så selv små huller kan lappes med det samme.
at sandsækkene er hele og fyldte inden første slæt – gerne med grus i de sække, der skal ligge på tværs hen over vinteren, så de ikke fryser fast.
at der ligger sandsække langs kanterne af stakken, så plastikken holdes helt tæt.
Inden siloen tages i brug, bør den fejes grundigt ren for gamle ensilagerester. Undgå koste med metaltråde, da de kan efterlade metal i bunden af det nye foder.

Har I flere siloer, kan det være en klar fordel at nummerere siloerne og lave et oversigtskort. Det mindsker risikoen for fejl ved afdækning og ved udtagning af ensilageprøver.

Analyser: Undgå optimering i blinde

Når første slæt er i silo, skal der snart bestilles grovfoderanalyser. Her er det værd at overveje, om en mineralanalyse skal med i bestillingen.

Grovfoder udgør en stor del af rationens tørstof og kan variere betydeligt i mineralindhold – især græs, som også ændrer sig hen over sæsonen. Uden kendskab til mineralindholdet ender man ofte med at overforsyne for at være på den sikre side. Det koster unødigt på mineralregningen og kan påvirke både produktion og sundhed.
Mineralanalyse er særligt relevant:

GÅRDMINERAL

hvis der anvendes gårdmineral, tilpasset egne køer.

FORSURING AF GOLDKØER

ved forsuring af goldkøer, hvor CAB-værdien skal beregnes mere præcist.

Kort sagt

Forberedelserne nu giver de bedste forudsætninger for høj kvalitet, mindre spild og mere præcis fodring i den kommende sæson.
God grovfoderøkonomi kræver både:

Tætte og intakte ensilagestakke,

der beskytter kvaliteten.

Analyser,

der giver et solidt grundlag for korrekt fodring.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en rådgiver hos Fjordland...

RASMUS JUL HAUGE

Kvægrådgiver
KONTAKT OS NU

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handsetchart-barsfunnel linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram