Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

17. marts 2026

Grønt Salling er i gang: Nu sættes fokus på turisme og rekreative muligheder

Projektet "Grønt Salling – nye muligheder i den grønne trepart" er nu for alvor skudt i gang, og første møde blev afholdt i sidste uge med omkring 30 engagerede deltagere.

Aftenen bød på spændende oplæg om mere natur og styrket biodiversitet, hvor deltagerne fik indblik i, hvordan naturlig hydrologi, større sammenhængende arealer og afgræsning med robuste racer kan forbedre biodiversiteten og samtidig skabe nye lokale muligheder. Der var god dialog om både udfordringer og potentialer – fra monokultur og tilgroning til mulighederne for at skabe stærkere natur, bedre vandmiljø og mere varierede landskaber.
Grønt Salling er udviklet for at undersøge, hvordan den grønne omstilling kan blive en drivkraft for udvikling. Projektet samler landmænd, lodsejere, virksomheder, turismeaktører, foreninger og lokale ildsjæle om konkrete muligheder for værdiskabelse i landdistrikterne. Målet er at skabe en stærk platform for videndeling, samarbejde og nye partnerskaber på tværs af interesser – og at motivere lokale aktører til at tage de første skridt mod initiativer, der kan skabe både grøn og økonomisk værdi.

Projektet er finansieret af PlanDanmark og består af otte dialogbaserede oplæg i løbet af 2026, hvor de første fire afholdes i marts og april.

Nu inviterer vi til næste arrangement, som afholdes onsdag 25. marts kl. 19.00–21.00 i Kassehuset i Glyngøre.
Temaet er "Det rekreative potentiale i den grønne trepart", hvor vi sætter fokus på udviklingen af turisme, friluftsliv og rekreative muligheder i Salling. Aftenen byder på oplæg fra Rasmus Friis Sørensen fra Destination Limfjorden, Andreas Møller Mortensen fra Øster Hegnet og Anders Krogsgaard fra Store Krogsgaard, som alle vil give perspektiver på, hvordan natur og oplevelser kan spille sammen og skabe nye lokale muligheder.
Arrangementet er åbent for alle, og vi håber at se både landmænd, virksomheder, foreninger og andre nysgerrige, der ønsker at bidrage til eller blive klogere på den grønne udvikling i Salling.

Tilmelding skal ske senest den 20. marts kl. 12.00.
TILMELD DIG MØDET HER
Har du spørgsmål til projektet, eller er der andet du ønsker at drøfte eller få sparring på, er du altid velkommen til at kontakte os...

JETTE SKOU-BRUUN

Sekretær - Miljø, Natur & Klima
KONTAKT OS NU

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram