Gode muligheder for stærke efterafgrøder i år

Leo Bajlum fremhæver, at valget af art skal passe til markens næringsstofsituation. En klassisk fejl er at bruge korn som efterafgrøde efter korn.
”Det er godt landmandskab at undgå korn efter korn. Det kan give både sygdomsproblemer og ringere kvælstofoptag. Olieræddike er et godt eksempel på en afgrøde, der bryder sædskiftet. Men brug gerne blandinger, så der bliver mere diversitet i efterafgrøden”

I år er det muligt at etablere efterafgrøderne tidligere end normalt i mange marker. Det kan være en nøgle til at få mere ud af indsatsen end blot at opfylde lovkravet.

”Hvis man etablerer hurtigst muligt og grundigt, kan man få en mærkbar virkning af efterafgrøderne.”

Blandinger med kvælstoffikserende arter medfører en reduktion på 50 kg N i næste års kvote. Derfor er det ikke en generel anbefaling at forsøge sig med de kvælstoffikserende arter. Der kan dog være god effekt at hente på enkelte marker.

”Der er en risiko for, at de 50 kg N ikke kan findes igen, når afgrøden skal etableres. Men hvis man kan etablere kvælstoffikserende arter tidligt og ordentligt, kan det i år være en mulighed at prøve det på enkelte marker. Det gælder især, hvor man har høstet et højt udbytte, og der er mindre restkvælstof i jorden.” lyder det fra Leo Bajlum

Fjordland anbefaler, at du som landmand tager fat i din rådgiver i forbindelse med etablering af efterafgrøder, da de kan hjælpe dig med en fornuftig strategi.

For at få størst mulig værdi af efterafgrøderne bør de indgå i en samlet plan for sædskifte og gødningsstrategi.

”Tag fat i din rådgiver, så du får en efterafgrøde, der både opfylder kravet og bidrager til markens frugtbarhed. I år er forholdene gunstige, så det er nu, der er noget ekstra at hente.”

Husk at fristen for at etablere efterafgrøder af korsblomstrede arter, honningurt, klinte, morgenfrue, hjulkrone, rug, vårbyg og havre er 20. august. Etablerer du senere end 20. august, bliver du trukket i din kvælstofkvote.