Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

1. april 2025

Gemte og måske glemte naturskatte på din ejendom

Skrænten med grævlingegraven, det gamle skjulte spættetræ, stendyngen på sydsiden af hegnet og uglen over i stakladen. Med et øjebliks betænkningstid kan du sikkert nævne mindst 3-4 steder med en helt særlig natur på din ejendom. Det er steder, som du med stolthed værner om, og som lige får lidt opmærksomhed, hver gang du er i nærheden.

Hvis du har lyst til at gå på yderligere jagt efter gemte, måske glemte eller helt ukendte naturskatte på din ejendom, så log ind på Landmand.dk og find brikken Naturkortet. Med placering af at par flueben får du et indblik i, hvad der er registreret på din ejendom og i nabolaget.

Faren er, at du bliver inspireret til en lille kratlusker-tur.

Den dag beskyttelse af biodiversitet bliver et tema i processerne omkring trepartsaftalen, kunne det måske være den slags kort, som kommer til at danne grundlag for udpegninger af områder, der har gjort sig fortjent til særlig opmærksomhed.
Gå på opdagelse i registreringerne af natur via brikken Naturkortet på Landmand.dk
Hvis du klikker i hjertet nederst, bliver brikken en af dine favoritter og vil ligge i toppen af Landmand.dk, næster gang du logger på.
Når du logger ind på Naturkortet, bliver du ofte mødt af en farvelade, som viser ejerne af de enkelte matrikler.
Hvis du fjerner fluebenet i Matrikelkort, får du et luftfoto frem, som det er nemmere at se registreringerne på.
Selv om du ikke bliver mødt af en farvelade, så kan et flueben i Matrikelkort forhindre, at naturkortene kommer frem.
Et lille teknisk fif
Når du logger ind på Naturkortet, bliver du ofte mødt af en farvelade, som viser ejerne af de enkelte matrikler. Ved at fjerne fluebenet ved Matrikelkort (grøn ring), får du et luftfoto frem. Med luftfotoet som baggrund bliver det lettere at få øje på alle naturskattene – og måske lettere at orientere sig i terrænet.
Får du brug for at hjælp til kortene eller bistand til at læse og tolke dem, så tag kontakt til fagkoordinator Ditte Ejersbo Eden, der er en af Fjordlands kortspecialister.

DITTE EJERSBO EDEN

Fagkoordinator
KONTAKT OS NU

Et par spændende lag

En god begyndelse kan være at kigge på:

1

FORTIDSMINDER

Bronzealderhøje er en klassiker i denne kategori.
På kortet er det desværre endnu ikke muligt at se, hvilke registreringer, der gemmer sig bag en markering.

2

BESKYTTET NATUR

Typisk enten våde eller tørre områder.
Teknisk bliver de ofte kaldt § 3 natur, fordi det er den paragraf i Naturbeskyttelsesloven, som beskriver beskyttelsen.
En visning med markering af fortidsminder (røde pletter) og forskellige naturtyper som søer, moser, enge, heder og overdrev (skraveringer).

3

BIOSCORE - LAV / MIDDEL / HØJ

Sæt flueben ved både lav, middel og høj under bioscore.
Du kan opleve, at kortet bliver fyldt med så mange blå markeringer, at det ligner et helt sølandskab. Det er udtryk for, at der er registreret forhold, som kan rumme levesteder for truede eller sjældne arter.
Forventningen er, at det ofte vil være i de områder, at der bliver gjort en indsats for at bevare – og måske forbedre eller udvide – de særlige levesteder.

Når vi tænker i natur, så tænker vi ofte på store dyr – dem med pels eller fjer og måske et krybdyr eller en padde. De har alle sammen en evne til at kunne bevæge sig over en vis afstand. En bioscore kan også opstå i forhold til svampe, planter eller biller; og nogle planter kan skabe helt særlige levesteder for blandt andet sommerfugle.
Når Bioscore er aktiveret, kan de blå farver få kortet til at minde om et søkort.
Tallene viser scoren på en skala med op til 20 point. Forventningen er, at områder med en høj score vil blive prioriteret i en beskyttelse af biodiversitet.

4

HIGH NATURE VALUE / HNV SCORE / HØJ NATUR VÆRDI

Et centralt kort, hvis dine tanker går i retning af at pleje naturområder med græssende dyr, for en høj score kan være indgangen til at kunne søge forskellige støtteordninger.

HNV-scoren er en fælles ”natur-valuta”, hvor arealet får point vægtet i forhold til arter, levesteder, landskab og driftspraksis.
Tilsvarende område som ”søkortet” med markering af HNV-score, der har betydning, hvis dine tanker går i retning af pleje af naturarealer med græssende dyr.

Din rådgiver er klædt på

Hos Fjordland er det dine daglige rådgivere, som er de bedste sparringspartnere i den grønne trepart, fordi det er dem, som kender dig, dine planer og din virksomhed.
De ekstra gode spørgsmål kan der være behov for at vende med en kollega hjemme på kontoret, men mulighederne i den grønne trepart bliver fundet sammen med dine daglige rådgivere; uanset om emnet normalt er planter, dyr eller økonomi.

Rul ned

Når du er kommet ind på Naturkortet, kan en ide været at rulle ned i skærmbilledet. Så vælder det frem med en masse bogstaver, der forklarer de forskellige begreber.

Desværre er det ikke alle de uddybende link, der virker. Derfor kan det være nødvendigt at søge lidt hjælp hos Onkel Google, hvis interessen er at dykke endnu længere ned i begreberne.
Alternativ sparrer Fjordlands naturkonsulenter gerne om begreber og muligheder.

Endnu vildere

Hvis du vil videre med at udvikle naturværdierne på din ejendom, så kunne første skridt være en kontakt til Natur- og miljørådgiver Pia Boe Bak for at drøfte mulighederne i et Naturtjek.

På et Naturtjek gennemgår du og rådgiveren ude i felten dine skønne områder med natur-guf. Her bliver der brug for din hjemmebanefordel med lokalkendskab som et supplement til de registreringer, der er tilgængelige. I forlængelse af besøget modtager du en plan for, hvordan du kan fastholde, pleje og forbedre dine naturperler.

Hvad er et naturtjek?

Et naturtjek er en belysning af ejendommens 7 bedste naturelementer - eller de naturelementer på ejendommen med bedst potentiale.
Efter en gennemgang ved et "walk and talk"-besøg af vores naturrådgiver, udfærdiges der en rapport som gennemgår de 7 punkter med...
en generel beskrivelse af elementet
en korrekt beskrivelse af elementets tilstand
en handlingsplan for hvordan man kan højne tilstanden
Bent K. Christensen
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte os...

BENT K. CHRISTENSEN

Virksomhedsrådgiver
KONTAKT OS NU

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram