Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

7. oktober 2025

Fra Wisconsin til Fjordland: Ny inspiration til kalverådgivningen

Simone deltog i verdens førende konference om kalvepasning

I uge 40 var kvægrådgiver Simone Balthzersen i Wisconsin, USA, hvor hun deltog i en international kalvekonference; Smart Calf Rearing Conference, sammen med 8 andre danskere, som en del af rådgivningssamarbejdet Ko-Viden.

Konferencen blev afholdt på universitetet i Madison med 245 deltagere fra hele verden. I alt 18 oplægsholdere delte den nyeste forskningsbaserede viden og erfaringer inden for kalve, med fokus på blandt andet råmælk, varmestress, parvis opstaldning og ko-kalv kontakt.
Den sidste dag på konferencen foregik på universitetets forsøgsfaciliteter (Arlington Agricultural Research), med oplæg, paneldebat med tre unge landmænd samt rundvisning, blandt andet i en kalvestald med automatisk mælkefodringssystem og på en gård med et igangværende forsøg med parvis opstaldning af kalve.
De første to dage, inden konferencen startede, blev brugt på at besøge tre store konventionelle kvægbesætninger; Larson Acres Dairy, Glacier Edge Dairy og Mcfarlandale Dairy med henholdsvis 2.800, 750 (Jersey) og 1.800 malkekøer.
Her var nøgleordene systematik og standardprocedurer. Blandt andet blev der taget blodprøver af alle kalve for at tjekke immunisering, foretaget lungescanning, brugt navledyp mere end én gang, tildelt råmælk inden for to timer og kalvene fik mælk tre gange dagligt i alle tre besætninger. Der var også stor fokus på ventilation af staldene, både hos køer og kalve.

Simone har fået en masse ny viden og inspiration med hjem, som hun glæder sig til at dele med kolleger og landmænd.
Camilla S. Pedersen

CAMILLA S. PEDERSEN

Kvægrådgiver
Har du spørgsmål til kalvepasning, er du altid velkommen til at kontakte vores specialister på området...
KONTAKT OS NU

SIMONE L. P. BALTHZERSEN

Kvægrådgiver
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram