4. februar 2026
Fjordland på Kvægkongres
Den 23. og 24. februar afholdes der igen kvægkongres i Herning. Og i år kan du høre Vibeke Fladkjær Nielsen, kvægrådgiver hos Fjordland, sætte fokus på Salmonella, når hun sammen med Anne Jensen, kvægfagdyrlæge i Dyrlægegruppen Vestjylland og Troels Løwig Larsen, projektleder i Landbrug & Fødevarer, holder indlæg om projekt ’Sammen mod Salmonella Dublin’.
Sammen mod salmonella er et treårigt projekt igangsat i 2025 af Landbrug & Fødevarer, Sektor Kvæg med fokus på bekæmpelsen af Salmonella Dublin samt forebyggelse af nysmitte. Baggrunden for projektet er, at der gennem de seneste år har været en stigning i antallet af besætninger, som er ramt af Salmonella Dublin, og det ønsker branchen at få bragt ned.
Få indblik i de aktiviteter der er sat i gang i projektområdet Vinderup og hør om de første erfaringer med at skabe fokus på bekæmpelse og smittebeskyttelse.
Indlægget har nummer 51 i programoversigten til kvægkongres og afholdes tirsdag den 24. februar kl. 11.15.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte os...
VIBEKE FLADKJÆR NIELSEN
Kvægrådgiver
KONTAKT OS NU