Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

13. oktober 2026

Fjordland Mægler får nyt udtryk og gør det faglige bagland tydeligere

Fjordland Mægler får nyt logo og visuel identitet, og gør forbindelsen til resten af Fjordland tydeligere. Samtidig vil mæglerforretningen synliggøre de mange fagligheder, som Fjordland mæglerne kan trække på i en ejendomshandel.
En ejendomshandel handler ikke altid kun om pris, købsaftale og overtagelsesdato. Særligt ved landbrugsejendomme, men også i private bolighandler, kan spørgsmål om blandt andet jura, skat, økonomi og generationsskifte komme i spil.

Det oplever de hos Fjordland Mægler, hvor mæglerne i det daglige arbejder tæt sammen med rådgivere fra resten af Fjordland. Nu skal den sammenhæng også være tydeligere udadtil gennem en fælles visuel identitet.
Vi er først og fremmest et lokalt mæglerfirma med et indgående kendskab til både markedet og området. Men når en handel bliver kompleks, er det en stor styrke, at vi samtidig kan trække på vores kollegaer i Fjordland og vores tre huse, hvor der er specialister inden for bl.a. miljø, planteavl, økonomi, jura, skat, og meget mere. Det giver kunderne adgang til flere kompetencer gennem én indgang,"

TOBIAS BRUUN KVEJBORG

Daglig leder Fjordland Mægler, 
Ejendomsmægler MDE
De første forandringer er allerede blevet synlige. Fjordland Mæglers salgsannoncer, hjemmeside og mailsignaturer er skiftet til grønne og blå nuancer, der ligger tæt op ad rådgivningshuset Fjordlands farver.

Snart følger de fysiske til salg-skilte, hvor et nyt logo med en stor nøgle i centrum vil pryde skiltene. Nøglen symboliserer både nøglen til en ny ejendom og den adgang til viden og rådgivning, som kunderne har gennem Fjordland Mæglers tilknytning til resten af Fjordland.

Lokalt kendskab gør forskellen

Ole Sand, Søren Tølbøll og Thorvald Mortensen, som ses her, har alle et rigtig godt lokalt kendskab og stor erfaring med handel af landbrugsejendomme. Lige som resten af mægler-teamet hos Fjordland Mægler.
Selvom Fjordland Mægler er en del af et større rådgivningshus, er den lokale forankring fortsat en af mæglerforretningens styrker.

Fjordland Mægler har gennem mange år været et velkendt navn inden for salg af landbrugsejendomme i hele Fjordlands område. Samtidig oplever mæglerforretningen stigende aktivitet inden for privatsalg, hvor flere boligejere får øjnene op for de lokale mæglere.

For Tobias Bruun Kvejborg hænger den udvikling tæt sammen med medarbejdernes kendskab til området.
"Vi arbejder hver dag i lokalområdet og kender både markedet, køberne og de forhold, som præger området. Det gælder både ved salg af landbrugsejendomme og private boliger, og den indsigt er vigtig, når kunderne skal træffe store beslutninger," siger Tobias Bruun Kvejborg.

For private bolighandler spiller kendskabet til selve lokalområdet samtidig en særlig rolle.

"Når folk køber eller sælger en bolig, handler det ikke kun om selve ejendommen. Det handler også om lokalområdet, skolerne, foreningerne og de mennesker, som bor her. Det er en viden, vi har med os i vores rådgivning, fordi vi selv er en del af området," siger han.

Det nye udtryk kommer også ud i landskabet

Fjordland Mægler Daglig leder Tobias Brun Kvejborg
Tobias Bruun Kvejborg, daglig leder i Fjordland Mægler, med et af de nye salgsskilte. Det nye logo har nøglen i centrum som symbol på både vejen til en ny ejendom og den rådgivning, Fjordland Mægler kan trække på gennem Fjordland.
Selvom det visuelle udtryk ændrer sig, er hverdagen hos Fjordland Mægler den samme.

"Kunderne vil møde de samme medarbejdere og den samme lokale forankring som altid. Det nye udtryk ændrer ikke på den måde, vi arbejder på, men det gør det tydeligere, at vi er en del af et større rådgivningsfællesskab," siger Tobias Bruun Kvejborg.

Den nye visuelle identitet er rullet ud, og snart vil de nye salgsskilte begynde at dukke op rundt omkring i lokalområdet.

Når skiltene er kommet ud, følger Fjordland Mægler op med en konkurrence på Facebook. Her bliver det muligt at vinde præmier ved at spotte et af de nye skilte, tage et billede sammen med det og deltage i konkurrencen.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en rådgiver hos Fjordland...

TOBIAS BRUUN KVEJBORG

Daglig leder Fjordland Mægler, Ejendomsmægler MDE
KONTAKT OS NU

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram