Møder skabte klarhed over konsekvenserne for de fleste
Tak for jeres interesse for Fjordlands møder i april om de nye ejendomsvurderinger for mindre ejendomme på landet. Vi oplevede, at de i høj grad skabte klarhed over konsekvenserne for de fleste, men vi arbejder videre med både individuelle sager og den generelle problematik.
I Fjordland og hos vores brancheorganisation Landbrug & Fødevarer ser vi fortsat store problemer med grænseværdierne, naturområder, overgangsordningen samt den meget korte indsigelsesfrist. Landbrug & Fødevarer har spillet en afgørende rolle for, at der i det hele taget er indført en klage adgang i forbindelse med omkategoriseringen, og vores folk på Axelborg er fortsat i løbende kontakt med regering og Folketinget om for eksempel overgangsordningen, vejledning om frister og eksempler på skattemæssige konsekvenser mv. Sammen med L&F arbejder Fjordland videre med de nye reglers uhensigtsmæssigheder og forkerte vurderinger, ligesom vi bestræber os på at rådgive kunder og medlemmer om den bedste strategi for deres ejendomme. Fjordland kan også hjælpe med rådgivning om planteavl, dyrehold, natur, miljø, jura, ejendomshandel og virksomhedsudvikling.
Tilbud om medlemskab Politisk interesse varetagelse er ikke gratis. Den betales af Fjordlands medlemmer. Har du/I som deltidslandbrug tænkt på at blive aktivt medlem, kan vi tilbyde et medlemskab af Fjordland, og dermed også Landbrug & Fødevarer, for resten af året til kun 1.000 kr. plus moms. Det er under halv pris for et typisk aktivt medlemskab for deltidslandmænd.
Med medlemskabet følger en lang række medlemsfordele. For eksempel:
Gratis abonnement på LandbrugsAvisen - trykt udgave hver lørdag samt adgang til hele landbrugsavisen.dk.
Invitationer til besøg på spændende, lokale landbrug – arrangeret af Fjordlands deltidsudvalg.
Nyhedsmail fra Fjordland til medlemmer om aktuelle politiske emner, arrangementer og andre tiltag til gavn for de lokale landbrug.
Adgang og stemmeret til Fjordlands generalforsamling samt deltidsudvalgets årsmøde.
Attraktiv sundhedsforsikring - forsikringen koster årligt 2.311 kr., uanset om du er indehaver, ansat eller ægtefælle/samlever. Alle børn under 24 år er medforsikret uanset om de er hjemme eller udeboende.
LandmandsPension for deltidslandmænd – attraktiv ordning for både landmand og ægtefælle.
Du kan også nøjes med at være:
Interessemedlem af Fjordland. Det koster 1.875 kr. årligt og giver adgang til medlemsfordele som LandbrugsAvisen, men ikke sundhedsforsikring og pensionsordning
støttemedlem af Fjordland. Det koster 575 kr. årligt, men giver ikke adgang til medlemsfordele som LandbrugsAvisen, sundhedsforsikring og pensionsordning.