10. november 2026
FarmAhead™ Tillæg: Flere point og øget værdi pr. point fra 2027
I 2027 bliver den nuværende pointmodel justeret og 6 nye indsatsområder tilføjes til modellen. Dermed stiger det samlede antal mulige point i modellen fra 84 til 111.
Samtidigt stiger værdien af hvert point fra 0,03 til 0.04 Eurocent/kg fedt- og proteinkorrigeret mælk (fra 0,22 til 0,30 øre pr. kg FPKM).
Nogle tiltag kræver at der uploades dokumentation på Arla Farmers for at opnå tillæg, mens andre registreres i FarmAhead Check og overføres automatisk til pointmodellen.
Herunder ses oversigten over 2027 FarmAhead™ Tillæg.
Justering af nuværende klimatiltag
Fodereffektivitet øges med 10 point, så der kan opnås op til 23 point.
Gødningsanvendelse øges med 1 point, så der kan opnås op til 12 point.
Proteineffektivitet reduceres med 4 point, så der kan opnås op til 4 point.
De nuværende tiltag Græsning (2 point) og Gødning afsat ved afgræsning (1 point) bliver slået sammen til ét tiltag, kaldet Græsning, og øget med 3 point, så der i alt kan opnås 6 point.
Nye klimatiltag
TILTAG
POINT
DOKUMENTATION
Grovfoder
Grovfoderandel
Maksimalt 6 point
Ingen upload kræves – registreres i FarmAhead Check.
Behandling af husdyrgødning
Biogas og andre teknologier (svovlsyre, GasAbate og Agrogas metan-afbrænding)
Maksimalt 6 point
Upload påkrævet
Biobrændstof
HVO, RME og Biomethan
Maksimalt 2 point
Upload påkrævet
CO2-reduceret handelsgødning
Under 2 kg CO2e pr. kg N
Maksimalt 2 point
Upload påkrævet
Reduceret metan fra græssende køer
Afgræsning eller frisk-græs fodring i foråret (marts-juni)
Maksimalt 3 point
Upload påkrævet
Avl
≥70 % af 1. kalvs-køerne er genomisk testet
2 point
Upload påkrævet
Det skal du gøre
I løbet af december måned vil den justerede pointtildeling for de nuværende tiltag blive synlig på Arla Farmers. Derudover tilføjes det nye tiltag: Grovfoder. Du skal altså ikke uploade ny dokumentation i december. Men husk at tjekke om du har dokumentation som udløber og skal opdateres, for nogle at de tiltag du allerede opnår point for, inden 31. december 2026.
Fra første kvartal 2027 er det muligt at uploade dokumentation til de resterende 5 nye klimatiltag (Behandling af husdyrgødning, Biobrændstof, CO2-reduceret handelsgødning, Reduceret metan fra græssende køer og Avl), med udbetaling af tillæg fra 2. kvartal 2027. Vi ved endnu ikke nøjagtigt hvilken dokumentation som kræves. Der kommer en opdateret vejledning til dette på ArlaFarmers. Men du bør allerede nu overveje om nogle af de nye tiltag er relevante på din bedrift og få dem inkluderet i budgettet og strategien for 2027.
Derfor opdateres modellen
Baggrunden for den opdaterede model er i korte træk metodiske ændringer i FarmAhead™ Check, at skabe flere muligheder for klimatiltag, efterspørgsel på CO2 reduktioner fra Arlas kunder, samt ny viden og teknologier, som kan indføres i modellen.
Mere information kan findes på Arla Farmers.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er di altid velkommen til at ringe til en kvægrådgiver hos Fjordland...
SIMONE L. P. BALTHZERSEN
Kvægrådgiver
KONTAKT OS NU