Efterafgrøder skal sås med en såmetode, der sikrer en hurtig fremspiring og en høj markspiringsprocent. Det kan opnås, hvis frøene placeres i 1,5 til 2,0 cm dybde med fast jord omkring frøene, så vandet kan trække hen til frøene. Ved kontrol skal efterafgrøden fremstå veletableret og dækkende på arealet.
DEN BEDSTE SÅMETODE
Radsåning, hvor et trykhjul sikrer en ensartet og præcis sådybde og at jorden klemmes til omkring frøene, så de har kontakt med fast jord, sikrer en god etablering af efterafgrøden. Denne metode giver en sikker fremspiring – også under tørre forhold. Der er radsåningsudstyr både med og uden radrenser.
GST Row Seeder som radsår efterafgrøde i 4 såspor mellem to majsrækker. Såmaskinen er ikke kombineret med en radrenser og egner sig godt til såning af efterafgrøde i pløjefri dyrket majs med planterester på jordoverfladen.
Foto: Henning Sjørslev Lyngvig, SEGES Innovation.
Ingemann Larsen har udviklet udstyr til radsåning med trykhjul og dybdestyring. Udstyret kan monteres på alle typer radrensere. Radafstanden kan justeres, og der kan monteres 3 eller 4 såskær mellem to majsrækker. Foto: Ingemann Larsen A/S.
En gammel radsåmaskine kan med lidt fingersnildhed rigges om til såning af efterafgrøde. For at få en god etablering skal slæbeskærene bruges ved såning kun fjernes/afblændes i majsrækken.