Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

8. april 2026

Er din bedrift godt nok beskyttet mod smitte? Bliv klar inden næste kontrolbesøg.

Fjordland tilbyder en gennemgang af din kvægbedrift, hvor vi tjekker, hvordan din smittebeskyttelse fungerer i praksis. Du får et klart overblik over, hvad der er i orden, og hvor der kan strammes op. Værktøjet er udviklet af kvægrådgiver Vibeke Fladkjær Nielsen, der er specialist i dyrevelfærdslovgivning, og tager udgangspunkt i gældende regler samt god daglig drift.
En gruppe rådgivere og landmænd taler om lovgivningen på staldgangen sammen med Vibeke Fladkjær Nielsen .
Giv dig selv og dine medarbejdere gode forudsætninger til det næste kontrolbesøg. Som noget nyt vil fødevarestyrelsen spørge medarbejderne ind til forholdene. Alle på bedriften skal kunne fortælle om, hvordan bedriften er indrettet til at beskytte mod smitte – både i stalden og i arbejdsgange.

”Vores indtryk er, at rigtig mange bedrifter arbejder med smittebeskytte, men meget af det er ubevidst - det er integreret i arbejdet, som både landmand og medarbejdere kan have svært ved at sætte ord på. En gennemgang giver dem gode forudsætninger for at kunne gennemgå den mundtlige kontrol fra fødevarestyrelsen,” fortæller Vibeke Fladkjær Nielsen.
Hun har udviklet den dialogbaserede gennemgang til kvægbedrifter, som skal ruste landmanden og medarbejderne til kontrolbesøgene.

Fødevarestyrelses kontrol løber fra april til december 2026.

Sæt ord på udfordringerne

Jesper Thomsen på sin bedrift ved Lyby udenfor Skive.
Landmand Jesper Thomsen driver en mælkebedrift med 200 køer i Lyby uden for Skive. Han har for nyligt fået en gennemgang af smittebeskyttelse af Fjordlands rådgivere.

”Vi gør faktisk meget allerede, og det er en helt almindelig del af arbejdsdagen. Men gennemgangen har været en god anledning for os til at tage en snak sammen om, hvorfor vi gør, som vi gør,” fortæller han.

For eksempel har medarbejderne fået indsigt i, hvorfor dagen starter hos de mindste kalve, fordi de har det svageste immunsystem.
”Hos kalvene fodrer vi de yngste først og venter med de kalve med mavepine til sidst. Vi har nogle rutiner, og flere af dem er rigtig gode. Vi har også fået vendt, hvordan vi kunne gøre nogle arbejdsgange anderledes,” fortæller Jesper Thomsen som har drevet sin landbrug i 30 år.

Sammen med sine to medarbejdere har de gennemgået rapporten fra smittebeskyttelsesgennemgangen, så de er rustet til et kommende besøg fra Fødevarestyrelsen.

”Der vil altid være steder, hvor vi kan stramme op, og det har været godt at få andre øjne på. Sammen har vi fået en snak om, hvad der er muligt at gøre bedre, men også om hvad der er umuligt at lave om på,”
forklarer Jesper Thomsen med henvisning til staldenes placering på grunden.

Bedriften har udviklet sig fra 60 køer i bindestald gennem flere udvidelser og tilbygninger til den bedrift, det er i dag. Blandt andet kører gyllevognen ad samme vej som fodervognen, fordi der kun er én vej ud forbi staldene.

”Vi har en udfordring med drivvejen, men nu ved vi alle, hvorfor dette er et problem ift. smittebeskyttelse, og vi har taget en snak om, hvordan vi kan være ekstra grundige i vores måde at gøre rent på,” siger han.

Husk alt det gode

Vibeke Fladkjær Nielsen, kvægrådgiver
Kvægrådgiver Vibeke Fladkjær Nielsen lægger vægt på, at Fødevarestyrelsens gennemgang vil tage form af en dialog, og derfor vægtes medarbejderne evne til at redegøre for eventuelle smittekilder højt.

”Både landmand og medarbejdere står godt ved kontrolbesøget, hvis de kan fortælle, at de er i gang med arbejdet omkring smittebeskyttelse, og at der er en handlingsplan, for det videre arbejde med smittebeskyttelse. Det giver en gennemgang med en rådgiver fra Fjordland netop anledning til,” understreger hun.

Hun mener desuden, at landmænd ofte vurderer sig selv dårligere, end de er:

”Vi glemmer alle de gode ting vi gør – fx handsker ved malkning og handsker ved fodring af kalve eller bagkanten bag foderbordet, så afføring er afgrænset fra foderet. Her hjælper rådgiveren med, at alle husker at sige det, som de rent faktisk er gode til,” siger hun.
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en kvægrådgiver hos Fjordland...

VIBEKE FLADKJÆR NIELSEN

Kvægrådgiver
KONTAKT OS NU

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram