Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

14. november 2022

Ejer- og generationsskifte kræver grundig forberedelse

Den danske landmand bliver ældre og ældre, men selv om landmænd er seje, lever de ikke evigt. Og derfor skal vi i gang med at tænke nyt.

Behovet for generations-/ ejerskifte i landbruget er stort. En analyse lavet af SEGES, viser, at 12.–14.000 bedrifter ud af de i alt ca. 26.000 heltids og deltidsbedrifter har behov for ejerskifte pga. alder frem mod 2030.

Siden 2006 er landmændenes gennemsnitsalder steget med 0,5 år pr. år. Og kommer der ikke snart flere ejerskifter, hvor unge køber af ældre,
nærmer gennemsnitsalderen sig 60 år. Derfor skal der til at ske noget. Hvis vi skal knække kurven, bliver vi nødt til at kigge andre steder hen, som vi inden for landbruget har været vant til. Far til søn generationsskifter er ikke mere det normale, og siden 2011 er ejerskifter inden for familien kun sket i 10-20 pct. af alle ejerskifter. Banker og realkredit er stadig en finansieringsmulighed, gerne i kombination med etableringslån via Vækstfonden. Men ofte høres, at de unge anser Vækstfonden for en dyr løsning og bl.a. derfor blev kun 16 landbrug delfinansieret via etableringslån i 2021. Nogle banker og realkreditinstitutter har meget høje forventninger til de unges egenkapital ved etablering, og dette gør det ofte svært at finde finansiering ad den vej. Måske vi skal vænne os til nye ejerformer, hvor unge køber en landbrugsejendom sammen med en ekstern investor?

Et ejer- og generationsskifte er for resten af livet, og det er nogle vigtige beslutninger, der skal træffes, og dit liv bliver forandret. Det er en lang og svær forandringsproces, og derfor er det også vigtigt, at tankerne og processen begynder allerede mange år før selve overdragelsen.

Det er en svær proces, og hos Fjordland Mægler og Fjordland oplever vi ofte, at beslutningen om et generationsskifte og ejerskifte udskydes til et tidspunkt, hvor enten alder eller helbred gør processen mere tung og besværlig.

Jo hurtigere, du kan komme i gang med generationsskiftet, jo bedre, så du kan nå at tage stilling til alle spørgsmål om økonomi, skat, ejerform, kontrakter, juridiske forhold, pension og meget mere.

Vi står klar til at hjælpe med en uforpligtende vurdering af din ejendom, og vi anbefaler at du får beregnet hvor meget der er i evt. avancebeskatning.

Vi hjælper dig igennem hele salgsprocessen fra vurderingen til skødet er tinglyst.

Nysgerrig på generationsskifte?

LÆS MERE HER
Hos Fjordland Mægler står vi altid klar til at hjælpe dig med hele salgsprocessen ved ejer- eller generationsskifte...

MICHAEL KAMPP MORTENSEN

Salg og vurdering
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram