Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

28. september 2026

Majsdage satte fokus på sortsvalg, høsttidspunkt og planlægning

Hos Fjordland har vi i september sat majsen på dagsordenen ved flere faglige arrangementer. Her var der blandt andet fokus på sortsvalg, høsttidspunkt og på, hvordan data kan bruges til at følge afgrødens udvikling tættere.
Niels Martin Nielsne Kvægrådgiver Fjordland Majs
Ifølge kvægrådgiver Niels Martin Nielsen er der god grund til at være ekstra opmærksom på majsen netop nu. Udviklingen varierer nemlig både afhængig af geografien, men også fra mark til mark.

Prøver fra forsøg på Mors i slutningen af uge 37 viste eksempelvis et tørstofindhold på omkring 19-25 procent, hvilket peger på, at det optimale høsttidspunkt lader vente på sig. Der er dog også høstet majs i samme uge med 29-32% tørstof, hvilket understreger at du skal følge udviklingen i egne marker løbende – eksempelvis med tørstofmålinger.
Niels Martin vurderer, at der i det nordvestjyske område er mange marker, som er klar i uge 39-40, men at man skal være opmærksom på at overvåge de enkelte markers udvikling.

Brug CropManager aktivt

Som et godt redskab til at overvåge udviklingen af majsen, anbefaler Niels Martin, at man bruger Crop Manager aktivt.
I CropManager kan man følge udviklingen på den enkelte lokalitet og få gode data til at vurdere det forventede høsttidspunkt. Det kræver dog, at marken er oprettet med korrekte oplysninger om blandt andet sort og såtidspunkt.”

NIELS MARTIN NIELSEN

Kvægrådgiver
Der kan nemlig være store regionale forskelle i udviklingen.

”Hvis man har en god jord, der kan bære godt med vand eller har haft gode muligheder for vanding hen over sæsonen, vil man se en god kolbeudvikling allerede nu. Har du derimod døjet med tørke, er det ikke nødvendigvis tilfældet.”

Målet er typisk omkring 30-34 procent tørstof i den færdige majsensilage – Med den mængde tørstof optimerer du hensynet til fordøjelighed, ædelyst, udbytte og ensileringsstabilitet i stakken.

Sorten skal passe til lokaliteten

Majsmark
Et af de centrale budskaber fra arrangementerne var desuden betydningen af at vælge sorter, der passer til den enkelte lokalitet.

”Man skal ikke altid lade sig lokke af de højeste potentielle udbytter. Det vigtigste er, at sorten passer til lokaliteten og kan høstes på det rigtige tidspunkt.”

Tidligere sorter kan derfor være relevante på lokaliteter, hvor vækstsæsonen er kortere. Samtidig kan sorter med et højt stivelsesindhold være interessante, fordi de kan kombinere tidlighed med en høj foderværdi.

Også græs på meuen

Der var også fokus på mere end majs til grovfoder-arrangementerne.

For græs bliver en vigtigere del af den samlede grovfoderstrategi, hvis der fremover bliver mindre majs til rådighed som følge af kvælstofreguleringen.

”Mindre majs i foderplanen stiller krav til kvaliteten af især de bedste slæt, så græsset kan supplere majsen bedst muligt i fodringen. Derfor bør planlægningen af majs og græs i højere grad ses i sammenhæng i de kommende sæsoner, hvor fokus på optimale høsttidspunkter og planlægning af fodringen kun bliver større.”
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte en rådgiver hos Fjordland...

NIELS MARTIN NIELSEN

Kvægrådgiver
KONTAKT OS NU

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram