Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

15. september 2026

Den nye gødskningslovgivning er vedtaget: Nu skal de gode løsninger findes på den enkelte bedrift

Med vedtagelsen af L5 går arbejdet med den nye gødskningslovgivning ind i en ny fase. Hos Fjordland er planterådgiverne klar til at omsætte de nye rammer til konkrete planer og finde de løsninger, der giver bedst mening på den enkelte bedrift.
Efter en lang politisk proces er L5 nu vedtaget. For Fjordlands planterådgivere betyder det, at fokus for alvor kan flyttes fra den overordnede regulering til det, der i sidste ende er afgørende for den enkelte landmand, nemlig hvordan den enkelte bedrift kan indrettes og drives bedst muligt under de nye rammer.

For Esben Hjorth Nielsen, der i sommer tiltrådte som ny afdelingsleder for planter i Fjordland, er næste skridt derfor at få gjort den nye regulering konkret.

”Det vigtigste nu er, at vi får kigget på den enkelte bedrift og får belyst, hvad de nye rammer betyder netop dér. Det giver noget ro at få fakta på bordet og vide, hvad man præcist skal forholde sig til. Så kan vi begynde at se på de muligheder, der er, og hvad der konkret kan gøres,” siger Esben Hjorth Nielsen.

Sådan griber vi det an

Første skridt er at få et konkret overblik over den enkelte bedrift. Her vil en rådgiver blandt andet på se på markernes placering og retention, den nuværende markplan og den samlede produktion. Herfra skal behov for justeringer, og nye muligheder vurderes.
Man kan ikke bare se på naboen og regne med, at det samme gælder hos en selv. Selv marker, der ligger tæt på hinanden, kan have forskellige forudsætninger. Derfor skal vi have den enkelte bedrift frem på bordet og se på, hvilke muligheder der giver bedst mening netop dér,”

ESBEN HJORT NIELSEN

Afdelingsleder Planter
På en kvægbedrift kan det eksempelvis handle om, hvor meget majs der skal dyrkes på egne arealer, og hvordan det kan passes ind i markplanen. På andre bedrifter kan det være sædskifte, efterafgrøder eller brak, der skal arbejdes med.

Når overblikket er på plads, kan rådgiver og landmand begynde at arbejde konkret med mulighederne, og få lagt en plan for de valg, der skal træffes på bedriften.

Det skal også fungere i praksis

En mark- og gødningsplan kan godt overholde reglerne på papiret, uden at den nødvendigvis er den bedste løsning for bedriften. Derfor skal den egentlig drift tænkes grundigt igennem.

”Vi skal selvfølgelig lave en plan, der overholder reglerne, men det er ikke nok i sig selv. Vi skal også bruge vores faglighed til at finde en løsning, der fungerer i praksis. Nogle steder kan det betyde, at vi skal tænke anderledes, end vi plejer,” siger Esben Hjorth Nielsen.
Det gælder blandt andet på bedrifter med husdyr, hvor ændringer i markplanen hurtigt kan få betydning for foderforsyningen.

Her trækker planterådgiverne på Fjordlands øvrige fagligheder, blandt andet inden for kvæg, svin samt klima og miljø, så ændringer ét sted på bedriften bliver tænkt sammen med konsekvenserne andre steder.

”Det nytter ikke, at vi finder en løsning i marken, hvis køerne ikke kan æde det, vi ender med at producere. Vi skal kunne skrue på begge sider og finde det gyldne snit, så vi får en løsning, der hænger sammen for hele bedriften,” siger Esben Hjorth Nielsen.
Køer ved foderbord

Klar til at finde muligehederne

Fjordlands planteafdeling har gennem længere tid arbejdet målrettet med den nye regulering, og rådgiverne har brugt meget tid på at sætte sig ind i de nye regler, beregninger og virkemidler.

”Vi har et rigtig stærkt fagligt hold, som løbende deler den viden, vi får, så vi hele tiden bliver skarpere på, hvordan vi kan bruge den i rådgivningen af den enkelte landmand,” siger Esben Hjorth Nielsen.

For nogle bedrifter vil der være behov for mindre justeringer, mens der på andre kan være flere fremtidsscenarier i spil. Her er rådgivernes opgave at få mulighederne frem på bordet og opstille de scenarier, som landmanden konkret kan tage stilling til.

”Selvom alt ikke er endeligt endnu, er vi så langt, at vi har et godt grundlag for at opstille forskellige scenarier og vise, hvilke muligheder der er. Så har landmanden noget konkret at tage stilling til, og vi kan begynde at arbejde med de valg, der giver bedst mening for bedriften. Min opfordring er derfor, at man tager fat i sin rådgiver og får kigget på sin egen situation,” siger Esben Hjorth Nielsen.

Har du spørgsmål eller behov for sparring, så tøv ikke med at tage fat i en rådgiver hos Fjordland...

ESBEN HJORT NIELSEN

Afdelingsleder Planter
KONTAKT OS NU

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram