Bliv klar til 2027-kvælstofkravene: Få lavet en markplan nu og få overblik
Vi har tidligere været inde på, at der vil være betydelig forskel på, hvordan den enkelte landmand bliver ramt af den nye regulering.
Vi møder af og til én, som ikke behøver at lave de store ændringer for at leve op til kravene, men oftest bliver landmændene i Fjordlands område hårdt eller meget hårdt reguleret.
”Kan I allerede regne på det, bliver vi ofte spurgt?” Det korte svar er ”JA”.
Mange landmænd har fået et hurtigt overblik ved at bruge mulighederne på Landmand.dk eller I har fået lavet en NUAR-rapport, som giver et større overblik over jeres bedrift, udfordringer og muligheder.
Når vi skal regne på markplanen for 2027, så sker det i MarkOnline, som jo er det program, som vi laver markplanlægning i forvejen. Hen over foråret er programmet blevet opdateret til også at kunne regne på den enkelte bedrifts udledning til nærmeste fjord.
Her efter dannelse af den nye regering, er der blevet frigivet en stribe opdateringer til parametre i modellen, som er undervejs med at blive i opdateret i MarkOnline. En del udestår endnu, men vores vurdering er, at MarkOnline gør et ganske fint job, så vi langt hen ad vejen kan lave en plan for 2027, som holder.
Fredag i forrige uge offentliggjorde SGAV de foreløbige udledningsgrænser til 2027. I det meste af Fjordlands område flugtede det fint med det, vi tidligere har fundet på Landmand.dk og i MarkOnline, men i den sydlige del af Fjordlands område omkring Nissum Fjord, sker der en omfordeling mellem de tre bassiner.
Konkret betyder det, at områderne omkring Damhus Å øst om Klosterheden og omkring Storeåen fra Ikast til Vemb får en hårdere regulering end tidligere forventet, og at området fra Bækmarksbro og nordpå vil opleve en mildere regulering. Området ud mod Skagerrak (Klitmøller og Hanstholm) får ligeledes hårdere regulering.
Opdatering i forhold til de nye grænser vil ske snart. Det er frustrerende med sådanne ændringer, men overordnet giver det stadig mening at få regnet på sin ejendom, selvom der også vil ske ændringer for en del af jer inden tallene bliver endelige for jer sidst på efteråret 2026.
Hovedpointen fra Fjordland er følgende:
MÅLET NÅES IKKE ALENE VED REDUCERING
Vi kan ikke komme i mål alene ved at reducere i handelsgødning eller husdyrgødning
EFTERÅRET BLIVER VIGTIGT
Det bliver utrolig vigtigt, hvad I har i marken om efteråret og for rigtig mange gælder, at der skal efterafgrøder i de fleste marker
UDFORDRING MED MAJS
Tidlig sået vintersæd og efterafgrøder i majs har ikke tilstrækkelig effekt, hvilket gør det svært eller dyrt at dyrke vintersæd og majs i større udstrækning
SVÆRT AT DYRKE VINTERSÆD
Vinterraps i sig selv er en god afgrøde at dyrke, men der er langt fra altid plads til vintersæd efterfølgende
Forskellige bedrifter har forskellige udfordringer – her kommer lidt om de forskellige sædskifter:
Kvægbedrifter og bedrifter med majs og kløvergræs
Kvægbedrifter og bedrifter med majs og kløvergræs kan have stor fordel af allerede nu at få lavet en foreløbig plan for 2027.
Flere forhold gør sig gældende og kræver eftertanke. Der er brug for at få regnet på, hvor stort et areal, der kan være majs i på den enkelte bedrift. Vi oplever desværre ofte, at der ikke er plads til det samme areal med majs som tidligere og at vårbyg med efterafgrøde derfor kommer til at fylde mere i markplanen. Kan man ikke selv dyrke sin majs, skal man have undersøgt om andre kan dyrke majs til en. Nye majsavlere skal også have tjekke mulighederne ved konkrete beregninger, så det er bare med at kommer i gang.
Et punkt, som dog kræver opmærksomhed allerede nu, er de kløvergræsmarker, som man typisk har lagt om ved at så majs efterfølgende. Modellen for udvaskning af kvælstof efter kløvergræs er blevet ændret, men det er desværre ikke nok i de hårdt ramte områder, der bliver udvaskningen desværre stadig for stor til, at der kan komme majs efter kløvergræsset.
Der skal kigges på alternativer. Det kan enten være vårsæd til helsæd/grønkorn og udlæg af rajgræs eller tilsvarende udlæg. En del af jer har desværre dårlige erfaringer med stankelbenslarver, så alternative løsninger ønskes. Et muligt alternativ kan være vinterraps, som er lovligt at etablere efter kløvergræs, hvis det sker senest 15. august. Det koster et slæt græs, men der kan typiske dyrkes noget flot vinterraps efter kløvergræs, hvis man er opmærksom på, at snegle skal generes med pløjning eller harvning. Skal der dyrkes vinterraps i markerne til august, så skal det planlægges nu!
Planteavl og grisebedrifter
Hvor marken primært består af korn, vinterraps og frøgræs haster det ikke helt så meget med at få lavet en plan, der er dog en række tilfælde, hvor et overblik over mulighederne på bedriften vil være rigtig fint.
Overordnet gælder, at en vintersæd med efterafgrøder er lige så effektive til at holde på kvælstof, som vårsæd med efterafgrøde, så der er ikke et særligt argument for ikke at så vintersæd i dette efterår.
En generel vurdering af om 10-15 % af bedriftens areal skal tages ud til brak eller drives med rent græs, der dyrkes ekstensivt og gødes med en meget lav mængde kvælstof, kan dog give mening, da nogle af de marker måske skal ligge, hvor der er planer om at så vintersæd nu.
Sår man vinterraps, skal man indstille sig på, at det nogle steder vil tælle meget i udvaskningen at etablere vinterhvede eller vinterrug efter rapsen, og at tidlig såning ikke nødvendigvis er nok. For nogle vil der derfor være nødvendigt at etablere efterafgrøder efter vinterrapsen. En gennemregnet markplan for 2027 vil vise, om det er nødvendigt for dig.
Ligger ens marker godt, kan man overveje, om det er en bedre forretning at producere majs til en nabo, end det er at dyrke korn i markerne, på en lettere jord vil det ofte være tilfældet.
Brak
Der gælder noget særligt for brak, som man skal være opmærksom på inden, man begynder at lægge brakmarker tilbage i drift:
EKSISTERENDE BRAK
Eksisterende brakmarker skal blive liggende frem til nytår
UDVASKNING FRA NY BRAKMARK
Udvaskningen fra en ny brakmark som etableres, hvor der har været dyrket afgrøde de seneste to år, har en betydelige større udvaskning end brakmarker, som har ligget brak i årene forud
EFFEKTEN
Det giver derfor god mening at få regnet på effekten af de enkelte marker, så man ikke får lagt de forkerte marker om
Harmoni
På mange bedrifter vil det være ekstra vigtigt at der søges efter løsninger, som ikke reducerer bedriftens harmoniareal. Brak kan være en effektiv løsning til at sikre en ok mængde af gødning i gødningsplanen eller til at sikre en lidt større andel af vintersæd, men løsninger med rent græs som kun får en lille mængde gødning vil kunne sikre harmonien på arealet og samtidig reducere en del på udvaskningen.
Konklusion
1
FORSKELLIGE LØSNINGER FRA BEDRIFT TIL BEDRIFT
Der skal mange forskellige løsninger på banen på de forskellige bedrifte
2
FÅ REGNET PÅ TINGENE
Det giver ofte rigtig god mening at få regnet i bund på tingene, så der er tid til at finde den bedste løsning på den enkelte ejendom
