Hvordan klarer din bedrift sig i forhold til andre? Få overblik med et business-tjek
Et business-tjek kan give dig en rettesnor for, hvor det giver mening at sætte ind ved at sammenligne dine resultater med bedrifter, som ligner din egen.
Når høsten er i hus, er det oplagt at dykke ned i sine resultater og begynde at planlægge den efterfølgende sæson. Efter 30. juni er alle regnskaber typisk indberettet, og det giver størst og fuldt opdateret datagrundlag i Økonomidatabasen hos SEGES.
Det forklarer virksomhedsrådgiver ved Strategi & Virksomhedsledelse i Fjordland Morten Øland Frøkjær.
Når du laver en normal resultatopgørelse, så er din markdrift, din husdyrproduktion og din maskinstation samlet i ét. Det giver mening at dele den i driftsgrene og dykke ned i for eksempel udgift og indtjening pr. hektar eller pr. årsso eller -ko”
MORTEN ØLAND FRØKJÆR
Virksomhedsrågiver
Et business-tjek er en benchmark-analyse, hvor du kan sammenligne din bedrift med andre, som minder om din egen med hensyn til produktion, størrelse med mere. Det er et unikt DLBR-værktøj, fordi vi i landbruget har et meget bredt og detaljeret sammenligningsgrundlag, som ejeren kan benytte sig af, når der skal lægges planer for den kommende sæson, investeres eller sættes nye mål for bedriftens udvikling.
”Det giver mulighed for at benchmarke sine resultater mod andre bedrifter på en måde, som man sjældent ser i andre erhverv. En tømrervirksomhed, VVS-forretning eller detailbutik har typisk ikke samme mulighed for at sammenligne deres nøgletal med et så stort og ensartet datagrundlag.”
Hvornår skal jeg få lavet et business-tjek?
Eksempel på en fraktil analyse
Analysen kan både benyttes af større og mindre landbrug. Forudsætningen er blot, at der udarbejdes en årsrapport med driftsgrensfordeling. En driftsgrensanalyse kan du også få hjælp til hos din rådgiver.
”Når du er færdig med dit regnskab og kigger ind i hver enkelt driftsgren, så kan du sammenligne med andre bedrifter på et detaljeplan, som er meningsfuldt. Det gør det muligt at analysere markdriften og se nærmere på resultater som for eksempel udbytte pr. hektar," siger Morten Øland Frøkjær.
Hvert år får flere større producenter, både indenfor planteavl og husdyr, foretaget et business-tjek hos Fjordland. Rådgiveren så gerne, at endnu flere fik det gjort, fordi du med det samme får indblik i, hvor du ligger i forhold til andre bedrifter, som minder om din egen.
”Vi tager et kig på analysen sammen, og jeg kan hjælpe på rette vej snak om, hvor og hvordan man kan forbedre sig. Det kan give indblik i, hvor man ligger i forhold til foderomkostninger, lønomkostninger og meget andet,” forklarer han.
Rækker emnet for forbedringer uden for hans specialområde, så henviser rådgiveren til andre rådgivere hos Fjordland.
”Jeg tager gerne en snak om, hvordan man forbedrer sine lønomkostninger, men handler det om foderforbrug eller lignende, så henviser jeg til egen kvæg- eller griserådgiver.”
Hurtige resultater
Det vil hurtigt kunne give pote, når strategien er rettet ind efter et businesscheck, mener rådgiveren. Det er ofte et overset område at fokusere på planteudbytter, når ens hovedforretning er husdyr, forklarer han.
”Jeg tror, der er mange husdyrproducenter, der vil blive overrasket over, hvordan de klarer sig på deres markbrug. Det kan trække i begge retninger, og det er det, der er så specielt ved at have netop denne database,” siger han med henvisning til SEGES’ ØDB.
Business-tjek "Business check" er et unikt DLBR-værktøj, fordi vi i landbruget har et meget bredt og detaljeret sammenligningsgrundlag. Det giver mulighed for at benchmarke sine resultater mod andre bedrifter.
Har du behov for at få lavet et business-tjek, kontakt en rådgiver i Strategi & Virksomhedsledelse hos Fjordland...