Men hvad er spild for noget. I Lean-termer er alt spild, hvis det medfører omkostninger eller tidsforbrug uden at tilføre værdi. Spild gemmer sig ofte i de forskellige arbejdsprocesser i hverdagen, hvilket kan gøre det svært at identificere spild.
I Lean er spild formuleret i 7 typer, hvilket gør det meget nemmere at arbejde med i hverdagen.
Eksempel på spild i bedriften
Dårligt ensilage er indbegrebet af spild, først bruges der masser af arbejder på at bearbejde foderet, og derefter bruges der tid til at dække stakken.
Når så foderet skal bruges afdækker man foderet, og så er situationen ekstra spild hvis foder så er dårligt, og man skal bruge ressoucer på at fjerne det dårlige foder igen.
7 typer af spild:
1. SPILD PÅ GRUND AF VENTETID
Ventetid er spild, uanset om det er i form af mennesker, maskiner eller informationer. Ventetid er et symbol på ledig tid, og det resulterer i, at arbejdes flowet stopper.
Eksempler på ventetid i kvægbruget:
Hvis en maskine på bedriften skal bruges til flere arbejdsopgaver på samme tid
Hvis det stationære påslag ikke passer i størrelsen med fuldfodervognen, så der bliver ventetid på fuldfodervognen.
Ventetid ved påfyldning af melasse, vand mm.
Venter på andre medarbejder i forbindelse med en arbejdsopgave hvor I skal være flere, fx flytning af dyr.
Lede efter ting på bedriften
Minimer ventetid:
Udjævn arbejdsbelastningen igennem hele dagen så, at alle medarbejderne anvendes optimalt
Fokuser på at arbejdsopgaverne, så de kan udføres af en enkelt mand.
Hav en to do liste, med opgaver man kan lave, mens man venter
Lav 5S på bedriften, så man ikke skal bruge tid på at lede efter ting
2. SPILD PÅ GRUND AF TRANSPORT
Transport er en spildtype, vi kender meget til i kvægbruget. Især med landbrugets udvikling de senere år, hvor en bedrift ofte består af flere ejendomme, og dermed flere steder at transportere dyr, foder osv.
Eksempler på transport som spild i kvægbruget:
Genensilering
Midlertidig opbevaring af fx dyr og foder
Kørsel med halvt læs
Unødig kørsel med foder, tager mere med i grabben end der skal i fuldfoderblanderen, dermed skal man retur med det overskydende
Transport af mælk på en uhensigtsmæssig måde meget ukonkret
Hente foderemner på forskellige bedrifter
Minimer af transport:
Undgå at have midlertidige opbevaringer og lagre
Kortere afstanden, som materialerne skal transporteres over.
Lav værktøjskasser i kategorierne: Fødselshjælp, efter kælvning, nyfødte kalve og klove, så alle ved hvor kasserne er og hvad der er i de respektive kasser
3. SPILD PÅ GRUND AF LAGER
Alt overflødigt lager er spild. Hvis man gemmer på alting, kræver det, at man har et stort lager. Dette re-sulterer også ofte i, at det er svært at finde tingene, hvis man har behovet. Foder og reservedele er ofte noget, vi har på lager, men tankegangen er at minimere dette, så man ikke har reservedele til de næste mange år, for at reducere varelager.
Eksempler på lager som spild i kvægbruget:
Mange reservedele på lager
Uorden i lager
Ting kan blive overflødige, inden det bliver aktuelt at anvende dem
Minimer af lager:
Reducere lager til minimum, og lav 5S, så man ikke bruger tid på at lede
Køb små partier, i stedet for kæmpe indkøb, som der måske ikke er plads til alligevel, hvilket for-ringer foderkvaliteten
4. SPILD PÅ GRUND AF OVERBEARBEJDNING
Overbearbejdning er, når man gør noget som kunde ikke vil betale for, og dermed ikke skaber merværdi.
Eksempler på overbearbejdning som spild i kvægbruget:
Tildeler kalvene mælken fra koen, 4 dage efter kælvning
Blander mange forskellige slags foderblandinger, til de forskellige dyregrupper,
Minimering af overbearbejdning:
Fokuser på hver enkelt arbejdsopgave og de forskellige trin i opgaven. Udføres de effektivt, eller kan de elimineres?
Lav SOP´s så alle er enige om, hvordan tingene gøres
5. SPILD PÅ GRUND AF OVERPRODUKTION
Når man overproducerer, producerer man enten for meget, eller før der er behov for det. Dette øger ikke effektiviteten. Det forbruger ressourcer såsom materialer eller medarbejdere hurtigere end det er nødven-digt, samtidigt med at det medfører andre typer spild.
Eksempler på overproduktion:
Producere for meget grovfoder, som kommer til at ligge over, og mister derved kvaliteten
Bygger 30 enkeltkælvningsbokse, hvis der kun er behov for 15, derved står 15 enkeltkælvnings-bokse ledige, mens køerne i fællesområdet, bliver nød til at ligge klumpet sammen
Producerer flere kvier end man har behov for, og bruger dermed ressourcer, på noget hvor der reelt set ikke er noget behov
Minimere overproduktion:
Udarbejd normer og standarder for hver enkelt proces
Fokuser på ikke at producere mere end kunden har brug for
6. SPILD PÅ GRUND AF UNØDVENDIGE BEVÆGELSER
Unødvendige arbejdsbevægelser er spild. Alle bevægelser skal tilføre værdi til produktionen for ikke at være spild. Denne spildtype afhænger meget af bedriftens opbygning og om der er meget manuelt arbejde på bedriften.
Eksempler på unødvendige bevægelser i kvægbruget:
Hvis man går flere gange frem og tilbage efter den samme ting
Hælde vand ud af dækkene til brug i forbindelse med ensilering
Minimering af unødvendig bevægelser:
Den optimale placering af de forskellige ting, så man bruger minimal med tid på at bevæge sig i
Indkøb af udstyr for at begrænse unødvendigt og gentagne bevægelser
7. SPILD PÅ GRUND AF FEJL
Fejl som forekommer i forbindelse med arbejdsopgaverne er oplagt spild. Hvor der arbejder menneske vil der også altid kunne forekomme fejl.
Eksempler på unødvendige bevægelser i kvægbruget:
Kalve tildeles for meget mælk
Der blandes ikke den rette mængde foder
Mælken fra en penicillin ko frasepareres ikke
Mælken til kalvene er ikke varm nok
Minimere fejl:
Lav SOP´es som viser arbejdsgangene
Lav et medarbejdernetværk som hjælper hinanden og kommunikere sammen, så fejl ikke opstår
Udover de 7 spildtyper findes der også 2 spildtyper som henvender sig til medarbejderne på arbejdspladsen. Der er tale om uudnyttet viden og uudnyttet ressource.
Den uudnyttede viden kommer i spil, hvis man har nogle medarbejdere på bedriften som har en stor viden, men ikke får lov til at udnytte den. Der kan være tale om, at medarbejderne ikke giver udtryk for den viden han/hun ligger inde med. Den sidste spiltype er uudnyttet ressource hvis medarbejderne bruger for meget tid på kaffe pauserne, hvis man ikke får det optimale ud af dem, mens de er på arbejde.
Ovenfor ses to eksempler på rationelle arbejdsgange, var det noget der kunne passe ind på din bedrift?
Kontakt mig gerne
VIBEKE FLADKJÆR NIELSEN
Kvæg- og ledelsesrådgiver
Eksperter i landbrugsrådgivning
Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.