Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

7. marts 2023

Hvem skal disponere hvis du ikke selv kan?

- Få oprettet en fremtidsfuldmagt i tide!
Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan du selv udpege den person, som du ønsker skal tage hånd om dine økonomiske og/eller personlige forhold, hvis du selv bliver ude af stand til det.

Det vil sige, at fuldmægtigen kan disponere med fuld bindende virkning for dig. Med andre ord kan du med en fremtidsfuldmagt - mens du endnu ikke er sygdomsramt - udpege den person, som du ønsker, skal varetage dine interesser, hvis du pga. demens, anden sygdom eller ulykke bliver ude af stand til det selv.

Hvem kan oprette fremtidsfuldmagt?
Enhver person, der er fyldt 18 år og samtidig er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

Hvem kan være fuldmægtig?
Du vælger selv, hvem du ønsker, der skal være fuldmægtig. Der er mulighed for at vælge en eller flere personer.

Hvordan gøres det?
Fremtidsfuldmagten oprettes i det digitale registreringssystem ved Tinglysningsretten. Fuldmagten underskrives digitalt og vedstås overfor notaren, som ligeledes underskriver digitalt.
Det er vigtigt at fuldmagten er udformet korrekt, således at den virker i overensstemmelse med hensigten, hvis det senere bliver nødvendigt at sætte den i kraft.

Hvornår sættes fremtidsfuldmagten i kraft?
Fremtidsfuldmagten træder først i kraft, når fuldmagtsgiveren ikke længere selv kan varetage sine egne økonomiske og/eller personlige interesser. Den fuldmægtige skal anmode Familieretshuset om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft efter drøftelse med fuldmagtsgiveren. Yderligere skal de nærmeste pårørende orienteres og der skal foreligge en lægelig udtalelse.

Hvad koster det?
Det koster et gebyr på 300 kr. til notaren. Du skal derudover påregne udgifter til udarbejdelse og registrering af fremtidsfuldmagten, hvis du ønsker hjælp til dette.

Kan fuldmagten laves om?
Du kan lave fremtidsfuldmagten om så længe du er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Fuldmagten ændres på samme måde som den oprettes.

Kan jeg selv oprette fremtudsfuldmagten?
Alle har adgang til at registrere fremtidsfuldmagter, men det er vigtigt, at du sikre dig, at fuldmagten har det rigtige indhold og bliver registreret korrekt.

Men der vil ofte være behov for tilpasning af fuldmagten, således at den passer til dig og din situation/ønsker. Det kan være en god ide at sikre sig at fuldmagten passer til dig ved at få sparring omkring fuldmagtens indhold ved en jurist samt hjælp til oprettelse og registrering.

Hvis du har brug for råd og vejledning omkring oprettelse af fremtidsfuldmagter så kontakt Fjordlands jurister.

MOGENS PEDERSEN 

Jurist
Mail: mop@fjordland.dk
Tlf. 9663 0575
Marie Krabbe

MARIE KRABBE

Jurist
Mail: mkr@fjordland.dk
Tlf. 9618 5729
Henrik Aavild

HENRIK AAVILD

Jurist
Mail: haa@fjordland.dk
Tlf: 9615 3052

CECILIE BECH HALD

Jurist
Mail: cbh@fjordland.dk
Tlf: 9615 3050
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram