Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

13. maj 2024

Uden ægtefælle eller egne børn: Sådan har Kirsten sikret sin familie bedst muligt

Arv og fordeling af boet er en kompliceret affære, særligt når du er blevet alene og ikke har børn. Kirsten Dalberg, 83, har derfor fået udformet både testamente og fremtidsfuldmagt hos Fjordland.
”Jeg tænkte bare, at den situation må mine nevøer og niecer ikke stå i.”

Det fortæller Kirsten Dalberg, 83, til jurist ved Fjordland Charlotte Wøldike Schmidt, efter at hendes veninde blev dement. Familien var efterladt hjælpeløse i forhold til salg af venindens bolig, fordi der ikke var udpeget en værge forud for sygdomsforløbet.
”Jeg ville være så ked af, at mine nærmeste kom i den situation, hvis jeg skulle blive syg eller komme ud for en ulykke.”

Kirsten Dalberg, der er uden partner, har to søskende, som efter eget udsagn ikke har brug for at arve. Derfor vil hun gerne sikre sine seks nevøer og niecer bedst muligt.

Hos Fjordland hjælper vi også vores kunder med både testamente og fremtidsfuldmagter. Charlotte Wøldike Schmith har udfærdiget begge dele for Kirsten Dalberg.

”Det er min erfaring, at det giver en ro at få styr på arv og fuldmagt i god tid. Men derudover, så kan vi også være behjælpelig med at sikre, at arven tilfalder de rigtige og på den mest fordelagtige måde,” forklarer hun.
Kirsten Dalberg (t.h.) har oprettet en fremtidsfuldmagt, således at to af hendes niecer kan repræsentere hende juridisk, hvis hun ikke selv er i stand til det. Jurist hos Fjordland Charlotte Wøldike Schmith (t.v.) har hjulpet.

Niecer og nevøer arver mest muligt

Kirsten Dalberg har med hjælp fra Fjordlands jurist Charlotte Wøldike Schmith fået skrevet sine nevøer og niecer ind i sit testamente, og samtidig har Kirsten fået øjnene op for nye muligheder for at sikre dem en større andel end forventet:
Kirsten Dalberg bor i en stor ejerbolig og er utryg ved, hvad der sker, hvis hun bliver dement.
”Det giver en stor tryghed at vide, at det er en uddannet jurist med forstand på lovgivningen, der har hjulpet mig. Jeg er derfor sikker på, at både fremtidsfuldmagt og testamente er lavet ordentligt. Både således, at der ikke bliver problemer, når testamentet skal bruges, eller hvis fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft, men også fordi jeg er blevet bevidst om en mulighed for at spare mine nevøer og niecer en del afgift, nu hvor jeg er blevet alene og ingen børn har.”

Ved at betænke en velgørende organisation kan du spare dine arvinger for en del af boafgiften og dermed forøge arvingernes andel og samtidigt støtte en god sag, forklarer Fjordlands jurist Charlotte Wøldike Schmith.

”Min klients arvinger ville skulle betale den høje boafgift, og det kan derfor godt betale sig at sætte en velgørende organisation ind til at arve 30 procent af arven, mod at de betaler boafgiften,” siger Charlotte Wøldike Schmith og forklarer videre:

”Det lyder jo lidt mærkeligt, men ved at en velgørende organisation arver 30 procent, så vil niecer og nevøer, hvis min klient ved sin død har en bobeholdning på én mio. kroner, arve godt 25.000 kr. mere, og afgiften til staten vil falde med ca. 100.000 kr., mens den velgørende organisation samtidig vil få godt 80.000 kroner i arv. Det tilgodeser både arvingerne og den velgørende organisation,” forklarer Charlotte.

Vil du vide mere om fremtidsfuldmagter og testamenter?

LÆS MERE OM FAMILIEJURA HER

En tryggere fremtid

Kirsten Dalberg forholder sig langt mere tryg ved sin alderdom efter at have fået udfærdiget testamente og fremtidsfuldmagt hos Fjordland.

”Jeg er sikker på at mit testamente og min fremtidsfuldmagt er lavet ordentligt. Jeg har været glad for at blive ”holdt i hånden” hele vejen af Charlotte,” siger hun.

Fjordlands jurister i familiejura er eksperter på området inden for fremtidsfuldmagt, testamenter, særeje og er bekendt med lovgivningen på området.

”Tilknytning til landbruget er slet ikke en nødvendighed for at gøre brug af vores service. Vi kender både mulighederne for at tilskrive familiemedlemmer uden for den nære familie mest muligt, men også lave fuldmagter til bestemte fremtidsscenarier, som dem min klient har nævnt,” siger jurist Charlotte Wøldike Schmith.

Fakta...

Kirsten Dalberg, 83, Viborg
Henvendte sig til Fjordland for at sikre sine arvinger bedst muligt, samt sikre fuldmagt til familien i tilfælde af sygdom
Et testamente sikrer, at arven efter dig fordeles, som du ønsker, hvis arveloven ikke passer til dig – derfor skal det skrives ned i et testamente
En fremtidsfuldmagt skal oprettes, mens du er rask. Når den først er oprettet, så gælder den resten af livet og bliver først aktiveret, hvis du bliver syg
Husk at vi altid er klar til at hjælpe dig med en fremtidsfuldmagt og/eller et testamente. Du er altid velkommen til at kontakte os...

CHARLOTTE WØLDIKE SCHMITH

Jurist
KONTAKT OS NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram