Pløjefri dyrkning genopbygger skadet jord

Rene Vestergaard, Salling Agro, er vært for Åben Pløjefri Mark onsdag 14. maj i samarbejde med FRDK og Fjordland.

Bag stuehuset på Bøgedal hos René Vestergaard i Oddense på Salling er der en lavning i en stor hvedemark.
Engang var der grusgrav, og fortidens indvinding af grus og sand har sat sine spor. Jorden er våd, og der er bare pletter.

"Og den er blev drevet med majs efter majs i nogle år også" fortæller René Vestergaard om den skadede jord.

Han har taget spade og jordspyd med og tager et spadestik. Der er regnorm. Og der er struktur i jorden. Seks år med pløjefri dyrkning, et varieret sædskifte og efterladelse af halmen i marken er ved at kunne ses.

"Pløjefri dyrkning er en langsigtet indsats for at få en sund og god jord, der giver gode udbytter" siger han.

En af René Vestergaards kæpheste er, at det nøje skal overvejes, om halmen skal fjernes fra marken. Det skal den, hvis prisen er virkelig god. Kan han ikke opnå den pris, så bliver halmen og bliver til føde for regnormene og organisk materiale i jorden.

I høst drillede bjergningen af halmen efter en vårbyg, og det betød, at der ikke kunne sås raps rettidigt. Det viser sig nu ved små planter, der ikke er så veludviklede, som de kunne have været.

"Det halm skulle vi jo have ladet ligge" siger han.

Det er ikke kun jordstrukturen og antallet af regnorm, der er forbedret. Jordens evne til at lede vandet væk er også klart forbedret.

Endnu er det svært for ham at sige, om udbytterne er blevet bedre. Det har været nogle vanskelige dyrkningssæsoner siden opstarten med ekstrem tørke og ekstreme nedbørsmængder.

"Jeg håber, udbytterne stiger med tiden" siger han.

Den forbedrede struktur betyder desuden, at jorden er blevet mere farbar i længere perioder hen over året.

"Det giver os mulighed for at komme på, når vi gerne vil" siger René Vestergaard.

Han driver også smedevirksomhed ved siden af landbruget, og derfor er det en fordel, at han sparer tid, fordi han ikke pløjer. Det er som en tommelfingerregel dobbelt så hurtigt at harve i forhold til at pløje.

"Det giver en større rettidighed, at vi hurtigt kan få noget gjort", siger han.

Fremgangsmåden ved etablering af afgrøder er nedvisning, en harvning og derefter såning.

Efter seks år med pløjefri dyrkning har jorden allerede fået en bedre struktur, og der er langt flere regnorm.

Den gård, som Rene Vestergaard ejer, er hans barndomshjem, og han er tredje generation. Han er født og opvokset med malkekøer og økologi, men det har aldrig været hans interesse.

Han er mere til pløjefri dyrkning og opbygning af den dyrkningssikker og sund jord med masser af biodiversitet og regnorm som husdyr. "Dem behøver jeg ikke se til hver dag" siger han med et smil.

Han er også fascineret af no-till dyrkning, hvor der sås helt direkte uden nogen form for jordbearbejdning. "Men jeg synes ikke, det er så nemt rent praktisk" siger han.

I dag harver han mindst muligt men tilpas nok, som han udtrykker det. Det afgøres efter en tur med jordspyddet og spaden og ligger som regel på mellem 10 og 20 centimeters harvedybde.