Fra den 1. oktober til den 3. december er det igen muligt at søge tilsagn til ”Pleje af græs- og naturarealer”. Ordningen er 5-årig og søges i landbrugsstyrelsens Tast-Selv system. Selvom ansøgningsrunden først er åben fra 1. oktober, gælder tilsagnene fra 1. september 2021 og skal have opfyldt betingelserne fra den dato. Tilskuddets størrelse afhænger af hvilket tilsagn der søges. Overordnet set er der to typer af tilsagn der kan opfyldes på forskellig vis:
Type 67 – kan kombineres med grundbetaling
1650 kr./ha for pleje med afgræsning
850 kr./ha for pleje med slæt
Type 68 - kan ikke kombineres med grundbetaling
2600 kr./ha for pleje med afgræsning
1050 kr./ha for pleje med slæt
For at søge tilsagn skal mindst ét af følgende betingelser være opfyldt:
Mindst 50 % af marken ligger inden for særligt udpeget Natura 2000-område til pleje
Der er på marken et sammenhængende område på mindst 0,1 ha der har en HNV-værdi på 5 eller derover
Mindst 50 % af marken ligger inden for Natura 2000-område, og mindst 90 % af marken er en gentegning af tilsagn
Arealer som indgår i et vådområde- eller lavbundsprojekt (under LDP)
"For nærmere information om ordningen eller hvis du har brug for hjælp til at ansøge om tilsagn, kan du med fordel kontakte en af Fjordlands planteavlskonsulenter"