Vi ønsker jer en glædelig jul og et lykkebringende nytår fra os alle i Fjordland. Tak for det tætte samarbejde og jeres forståelse i et år præget af stor travlhed i alle afdelinger.
I 2023 har vi blandt andet afholdt ikke mindre end 82 kundearrangementer og vi ser frem til endnu et spændende år i 2024. Vores dedikerede og dygtige medarbejdere står klar til at fortsætte med at yde den bedste service og rådgivning til jer.
Vi er særligt taknemmelige for den store opbakning og loyalitet, som har resulteret i et meget stabilt antal kunder i vores fælles Fjordland i 2023. Det er jeres støtte, der giver os energi og motivation til at fortsætte med at levere den høje standard af service og rådgivning, som I fortjener.
Bemærk venligst, at vores afdelinger i Lemvig, Skive og Thisted vil være lukket fra den 23. december 2023 og genåbner den 2. januar 2024. Ved akutte opgaver kan I kontakte os på hovednummeret, hvor vagttelefonen vil være tilgængelig.
Tak for jeres støtte, og vi ser frem til at skabe endnu flere gode oplevelser sammen med jer og jeres virksomheder i det kommende år. På gensyn i 2024!
Med venlig hilsen Henrik Hardboe Galsgaard Adm. direktør
Eksperter i landbrugsrådgivning
Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.