Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

10. oktober 2024

Lemvig Kommune lancerer tilsynskampagne om sikker drift af halmfyr

Lemvig Kommune har igangsat en ny tilsynskampagne for at hjælpe landmænd med at sikre, at deres halmfyr drives korrekt og miljøvenligt. Kampagnen sætter fokus på vigtigheden af at følge de gældende regler for både fyring og bortskaffelse af bioaske. Målet er at reducere risikoen for forurening og sundhedsproblemer samt sikre, at halmfyret fungerer effektivt og korrekt.

SIKKER HÅNDTERING OG KORREKT FYRING

Kampagnen opfordrer landmænd til at anvende korrekt brændsel, såsom tør halm og rent træ, for at undgå skader på fyret samt minimere miljøpåvirkningen. Desuden understreges det, at fyret jævnligt skal rengøres, og at kedlen bør holdes lufttæt, når den ikke er i brug. Regelmæssig vedligeholdelse af fyret er også en vigtig del af budskabet.

HÅNDTERING AF BIOASKE

Opbevaring og bortskaffelse af bioaske er et andet centralt emne i kampagnen. Landmænd bliver vejledt i at opbevare asken i lukkede containere eller godkendte områder samt at sprede asken på markerne inden for lovens grænser for tungmetaller som cadmium. Små mængder aske kan bortskaffes sammen med husholdningsaffald eller afleveres på genbrugspladsen.

FOREBYGGELSE AF MILJØPROBLEMER

Forkert håndtering af halmfyr kan medføre røggener, som påvirker luftkvaliteten og kan skade både mennesker og miljø. Desuden kan tungmetaller i asken forurene jord og grundvand. Kampagnen har derfor fokus på at hjælpe landmænd med at forebygge disse problemer gennem korrekt håndtering.
Med kampagnen ønsker Lemvig Kommune at sikre, at halmfyr drives på en sikker og ansvarlig måde, der beskytter både miljøet og lokalsamfundet.

Har du spørgsmål til tilsynskampagnen, kan disse rettes til: 
Kim Sandahl, sagsbehandler, Natur og Miljø, Lemvig Kommune - tlf.: 9663 1133.
Har du spørgsmål til miljøforhold, er du altid velkommen til at kontakte Fjordlands miljø, natur og klima afdeling, som altid er parat med kompetent rådgivning...

KIRA LANGKJER

Miljørådgiver
KONTAKT OS NU
cloud-synccloud-checkphone-handsetupload linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram