Den 1. januar 2024 trådte lov om konsekvenser ved afskaffelsen af Store bededag, som helligdag, i kraft. Det betyder at 4. fredag efter påske, som tidligere havde status af helligdag, fremadrettet vil være en almindelig hverdag. Lovgivningen medfører, at mange lønmodtagere med fast løn vil få øget deres årlige arbejdstid med arbejdstimer svarende til én gennemsnitlig arbejdsdag. Den udvidede arbejdstid skal man som arbejdsgiver betale for, uanset om man gør brug af den eller ej. Betalingen kaldes fremadrettet Store bededagstillæg og er i loven fastsat til at udgøre 0,45 % af medarbejdernes årsløn.
Hvis du er lønkunde hos os, tildeler vi automatisk 0,45% i Store bededagstillæg til dine fastlønnede medarbejdere. Det er dermed også gældende for elever og flexjobbere. Tillægget bliver som udgangspunkt udbetalt 2 gange om året. Henholdsvis i maj og august, medmindre andet er aftalt.
Vi opfordrer dig til at gennemgå dine medarbejderes lønsedler, for at sikre, at dine medarbejdere får det de er berettiget til.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller er uenig i at din medarbejder skal have tillægget, er du velkommen til at kontakte din lønassistent eller sende en mail til en af vores afdelinger:
SKIVE
lon.skive@fjordland.dk
THISTED
lon.thisted@fjordland.dk
LEMVIG
lon.lemvig@fjordland.dk
Vil du læse mere om vores lønservice, kan du gøre det her