Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

9. december 2024

Har dine medarbejdere styr på skattekortet for 2025?

Har dine medarbejdere styr på forskudsopgørelsen til det nye år? 
Er der et skattekort klar til 2025?
Hvis du har en medarbejder der ikke fik løn i 2023, er det nemlig ikke sikkert at vedkommende har et skattekort/frikort klar til brug i 2025, og medarbejderen vil derfor blive trukket 55% i skat.

Det er måske især, hvis du har udenlandske medarbejdere og nye unge på arbejdsmarkedet, at det er en god idé at minde medarbejderne om, at de skal have tjekket/tilrettet forskudsopgørelsen for 2025.
Det er medarbejderens ansvar, men det kunne mindske lidt bøvl og frustrationer i 2025, hvis det kommer på plads nu. Derfor er det under alle omstændigheder en god idé at nævne det for medarbejderne, så det er klar når årets første løn skal laves i 2025.

Vær OBS på hvis dine udenlandske medarbejdere har søgt forlængelse af opholdstilladelsen, da deres skattekort ikke automatisk forlænges. De skal selv aktivt gøre noget for at have et brugbart skattekort efter godkendt forlængelse. Det skattekort de har haft, udløber nemlig samtidig med opholdstilladelsen, og har de ikke fået tilrettet forskudsopgørelsen, så står de uden ”gyldigt skattekort” og derfor vil de blive trukket 55% i skat. Dette er uanset hvad tid på året, forlængelsen godkendes.
Bethina Larsen
Har du spørgsmål eller behov for sparring om løn, er du altid velkommen til at kontakte Lønservice hos Fjordland.

BETHINA LARSEN

Revisorassistent
KONTAKT OS NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram