Elektrolytter

Ved de første tegn på diarré skal der påbegyndes væsketerapi med elektrolytter, dette skal fortsættes indtil kalvenes afføring er normal igen. Det er vigtigt at fortsætte med elektrolytter indtil gødningen er normal og ikke bare indtil kalven drikker mælk, da kalve med diarré mister mange flere salte, end de kan optage fra mælk. Vær omhyggelig med afvejningen af elektrolytter og vand, så den rette blanding laves.

Kalve med diarré skal tilbydes den fulde ration mælk, -men altid med sut. En svag kalv der får mælk i vommen pga. manglende aktivering af bollerenderefleksen ved at drikke af en skål, vil have større risiko for at der sker fermentering af mælken i vommen, hvilket vil give vomacidose og højere koncentration af D-laktat i blodet.

Det mest optimale tidspunkt for tildeling af elektrolytter til en diarré-kalv er 2 timer efter mælketildeling. Hvis det ikke logistisk kan lade sig gøre, er det bedre at kalven får dem tildelt lige efter mælkefodringen, fremfor slet ikke at få dem.

Er en kalv så syg at den ikke vil drikke mælk af en sut og den er over 48 timer, MÅ DEN ALDRIG sondes med mælk, men skal derimod sondes med elektrolytter. En Holsteinkalv skal tildeles 2 liter elektrolytter pr. gang, og Jersyer 1 liter ad gangen.

Behandlingseffekten af elektrolytter kan ikke afgøres ud fra afføringens konsistens. Det er heller ikke elektrolytternes primære formål at gøre gødningen fast, men derimod er det primære formål rehydrering, korrektion af syre-base-forholdet og korrektion af hypoglykæmi. Behandlingseffekten skal tjekkes med kalvens hudelasticitet, om øjeæblet er indsunket og vigtigst af alt, ved forbedring af kalvens almene tilstand.

Natrium er det vigtigste komponent i en elektrolytblanding, derudover er det vigtigt at tjekke niveauet af de andre salte, osmolariteten, bufferne og glukoseniveauet i elektrolytblandingen.

Elektrolytblandinger med et højt indhold af natrium kan gøre mere skade end gavn, det er derfor vigtigt at sikre sig at man bruger en elektrolytblanding med et passende indhold af salte. Hvis mængden af anbefalet natrium (90-100 mmol/L) overstiges vil det give anledning til tab af natrium med afføringen, hvilket pga. osmose vil betyde at der trækkes vand ud i tarmen. En overforsyning af natrium vil derfor medføre diarré i stedet for at hjælpe kalven med at blive rehydreret.