Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

2. april 2025

De første 80 dage med Bovaer

Nu siger kalenderen april og de første 80 dage af 2025 er gået. Det betyder at de første konventionelle besætninger også er færdige med at bruge Bovaer for i år. Det har givet brugbare erfaringer. Der er besætninger, som ingen bivirkninger har oplevet og så er der enkelte besætninger, hvor Bovaer har givet store udfordringer.

Grundlæggende er vores erfaring at præcision er nøgleordet for succes.

Præcision gælder både i forhold til afvejning, TS %, blandetid, til justering af ration osv.
Vi oplever som udgangspunkt ingen forskel på om Bovaeren er opblandet i kridt, mineraler eller kraftfoder. Et enkelt sted er der dog taget prøver af mineralsække tilsat Bovaer, hvor der blev fundet variation imellem mængden af Bovaer i sækkene fra samme batch.

De steder hvor vi har oplevet problemer har det varieret fra ekstra hentekøer ved robotterne de første dage med Bovaer eller køer med større mæthedsfornemmelse og ”luft i maven”, til mere økonomiske tunge problemer, hvor der er oplevet tab af ydelse og foderoptag. Men problemer er til for at blive løst. Overmætte køer ved robotterne opleves typisk fordi køerne udnytter foderet bedre pga. Bovaer, dette kan løses ved f.eks. at sætte stivelsesmængden ned, men flere steder oplever de, at det blot er et par dage, inden køerne atter er tilbage til normalen.

De mere tunge økonomiske problemer er selvfølgelig mere komplicerede at finde en løsning på. I dette tilfælde kan der blive taget KMP af fuldfoderet og råvarerne, for at komme en løsning nærmere. Det er f.eks. set at hvis tørstofoptaget ikke passer med den tildelte Bovaer mængde, kan der opstå overforsyning, hvilket kan få køerne ind i en negativ spiral, hvor deres tørstof optag vil falde løbende. I sådanne tilfælde er det vigtigt at følge det tæt med endagsfoderkontroller, så man kan opdage et fald i foderoptagelsen og få justeret mængden af den tilsatte Bovaer, inden man kommer ind i en ond spiral.
køer der æder fuldfoder i stalden
TS % i ensilagen – Får de reelt de kg ts som vi tror? Vejret kan gøre store udslag, så husk at tage hensyn til den varierende TS % igennem stakken. Lav evt. løbende TS-analyser igennem stakken, dette er ikke bare en god idé i perioden, der bruges Bovaer, men generelt igennem hele året, for en stabil og sikker fodring.

Vi hjælper dig gerne hele vejen igennem, om du er fast kunde eller ny, så finder vi den rette løsning sammen med dig.

HUSK

Arla tillæg, 80 dage ud i et, skal starte den 1. i måneden. Arla skal informeres senest dagen før du begynder, udfyld skema på arla.farmers

MASJA REINHARD

Kvægrådgiver
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du altid velkommen til at kontakte os...
KONTAKT OS NU

CAMILLA LAUMANN SØNDERGAARD

Kvægrådgiver
phone-handsetpushpin linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram