Økonomi handler om menneskelige beslutninger.
Regnskabet viser konsekvenserne af fortidens beslutninger; både dem i året, der gik, og dem som ligger længere tilbage. Spørgsmålet er, hvordan du kan lære gang på gang at træffe gode beslutninger – eller undgå at blive ved med at tage de dårlige.
Mens økonomer er optaget af, hvordan vi rationelt bør handle, er psykologer optaget af, hvordan vi i praksis handler og reagerer. Mens de fleste argumenter ligger i fornuften, bliver de fleste beslutninger truffet på følelser.
Bag bogens snørklede titel gemmer der sig beskrivelser af klassiske mønstre til at træffe dårlige beslutninger. Samtidig er der en række spørgsmål til at udfordre processen bag den beslutning, som du er lige ved at træffe.