Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

19. september 2023

Arbejdspladsvurdering

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), også selv om der kun er én ansat. En APV er et redskab til at arbejde med virksomhedens arbejdsmiljø, såsom støj, brug af kemi, belastende arbejde, arbejdssikkerhed i forskellige situationer mv. 

APV’en skal løbende ajourføres, men der må højest gå tre år mellem hele APV-processen gennemgås.

Krav til APV'en

Under processen skal eventuelle arbejdsmiljøproblemer frem i lyset, så I kan løse dem. 

Du skal som arbejdsgiver inddrage dine ansatte i hele APV-processen. 

Der er følgende krav til APV’en, som I altid skal overholde:
APV’en skal være skriftlig og tilgængelig, så både ledelsen, de ansatte og Arbejdstilsynet kan læse den.
APV-processen består af fem elementer, hvor I skal:
registrere virksomhedens arbejdsmiljøforhold for at få et billede af, om I har nogle arbejdsmiljøproblemer.
beskrive eventuelle arbejdsmiljøproblemer og vurdere, hvordan I kan løse dem.
vurdere, om der er forhold i arbejdsmiljøet, som kan medvirke til sygefravær.
lave en handlingsplan, der bl.a. beskriver, hvornår, af hvem og hvordan eventuelle problemer skal løses.
beskrive, hvordan I skal følge op på handlingsplanen, bl.a. hvem der har ansvaret for at gennemføre handlingsplanen i praksis.
Arbejdstilsynet skal ikke godkende APV’en, men føre tilsyn med, at I gennemfører APV-processen efter lovgivningens krav.

Både Fjordland og vores datterselskab KvægXperten tilbyder at hjælpe med udarbejdelse af APV på alle bedriftstyper, dvs. tale med medarbejdere og beskrive evt. problemområder, samt være med til at formulere handleplaner.

Har du brug for hjælp til APV - så kontakt os med det samme

KONTAKT OS NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram