Skov fra flere perspektiver I Thy arbejder mange aktører allerede med at udvikle landskabet, så det også understøtter natur, friluftsliv og lokal udvikling. Skal ambitionerne lykkes, er samarbejdet med lokale lodsejere afgørende. Derfor inviterer Fjordland sammen med Thisted Kommune, Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening alle der interesserer sig for skov og lokal udvikling til et fælles arrangement med et alsidigt program og udvalg af stande. Målet er at vi på tværs af aktørerne kan tegne konturerne af fremtidens skove i Thy.
På dagen kan du bl.a. blive klogere på: • Om dine arealer er egnede til skovrejsning • Hvilke tilskuds- og finansieringsmuligheder der findes • Hvordan du kommer fra idé til etableret skov • Skov som driftsgren og investeringsobjekt • Muligheder for at kombinere økonomi, natur og klimahensyn • Hvordan skov kan bidrage til biodiversitet og grundvandsbeskyttelse
Program: 10.00 - Dørene og standene åbner 10.30 - Åbning og velkomst v/Ib Nord, DN Thy 10.40 - Skoven som naturtype og landskabselement - hvordan favner skoven både biodiversitet, klima, sundhed og livskvalitet? v/Peter Stubkjær Andersen, Københavns Universitet 11.30 - Klimaskovfondens rolle i den grønne omstilling - lodsejere, privatpersoner og virksomheders mulighed for at bidrage til skovrejsning. v/Morten Fauerby Thomsen, Klimaskovfonden 12.15 - Foodtrucks og mulighed for at købe frokost i gårdhaven 13.00 - Skov som lokal udvikling - Utopia Thy som eksempel. v/Stefan Darlan Boris, Arkitektskolen Aarhus 13.30 - Skov som driftsform - hvad er potentialet for skovejendomme i Thy? v/Skovdyrkerne sammen med lokal skovdyrker fra Midtthy 14.00 - Paneldebat: Fremtidens skove i Thy 14.50 - Afrunding og tak for i dag
Der tages forbehold for ændringer og justeringer i program, tidspunkter og oplægsholdere.
STED:
Plantagehuset, Plantagevej 18, 7700 Thisted
TILMELDING:
Der er ikke tilmelding til dette arrangement. Du kan deltage hele dagen eller besøge de enkelte oplæg og stande efter behov.
Hele dagen kan du besøge vores stande og få en snak – fx om dine muligheder for at rejse skov eller dine ønsker til fremtidens skove.
ARRANGØRER:
Arrangementet afholdes i samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening Thy, Fjordland, Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune. Arrangementet er støttet af ”Fælles om Landskabet”.