Inden længe starter årets græshøst. Planlæg din slæt-strategi med udgangspunkt i græssets anvendelse i fodringen, så du får mest muligt ud af årets græsproduktion.

Et ekstra slæt giver cirka 20 gram protein mere pr. kg tørstof og en højere fordøjelighed.
Når du øger fordøjeligheden af græsensilagen, giver det mulighed for højere mælkeydelse, øger selvforsyningen med foder, sparer dig for indkøbt protein og reducerer mælkeproduktionens klimabelastning.
Bruger du 7 kg tørstof græsensilage og øger den gennemsnitlige fordøjelighed af organisk stof fra 76 % til 79 %, stiger dækningsbidraget 600 kr. pr. årsko, med konventionelle priser.

I en økologisk foderration til malkekøer med 14 kg tørstof i græs/græsensilage, er værdien af ekstra 3 % fordøjelighed af organisk stof ca. 2.000 kr. pr. årsko.

Den højeste fordøjelighed af ensilagen er opnået i græsblandinger med hvidkløver og rajgræs.
I forsøg med slæt-strategier har græsblandinger med både rød- og hvidkløver givet det højeste proteinindhold.

Både hvid- og rødkløverens cellevægge har en høj fordøjelighed og et højt proteinindhold indtil blomstring.

Rødkløver bidrager især med udbytte, men skal høstes med kortere slæt-interval end hvidkløver for at opnå samme fordøjelighed.
Det ser ud til at nye lucernesorter bedre tåler at være en del af en hyppig slæt-strategi.

Kender du afgrødens faktiske kløver indhold, kan du anvende det i planlægning af omlægning, gødskning og slæt-strategi. Markens kvælstofforsyning og kløver indhold betyder meget for udbyttet og ensilagens protein indhold.

Jo hyppigere slæt, jo større fordøjelighed og proteinkoncentration i ensilagen, men også ekstra omkostninger til høst.

Den positive virkning på mælkeydelsen er den væsentligste faktor for økonomien i at vælge 6 slæt frem for 5 slæt. Udnytter vi den højere foderværdi i fodringen, er der 500-600 kr. pr. ha i merværdi.

Programmet slætstategiværktøjet giver et bud på, hvilken fordøjelighed, proteinindhold og udbytte, der vil være ved at vælge forskellige slæt-strategier med netop din lokalitets gennemsnitlige klima.

Indgår der svingler og rødkløver i græsblandingen, er det vigtigt med kortere slæt-intervaller for at opnå høje fordøjeligheder.

Sommer-slættene i varme og tørre perioder giver nemt en fremskreden fordøjelighed til ko-foder.
Vi anbefaler derfor at optimere en fem-slæt-strategi med fire slæt til ko-foder og det mest tungt fordøjelige sommerslæt til kvierne.

Tages første slæt meget tidlig i perioden med lave nattemperaturer, bliver sukkerindholdet højt i ensilagen. Det giver en hurtig omsætning i vommen og sløve køer, der ofte har mindre søgning til malkerobotten.

Med lagdeling af ensilage eller kombination af tidlige med sene slæt, får du en lang opfodringsperiode med ensartet foder og proteinindhold.

Denne strategi kræver planlægning og silostørrelser, der giver passende fremdrift i stakken. Ellers tabes kvaliteten ved udtagningen.

Med flere arter i græsblandingen, øger vi græsmarkens persistens, biodiversitet og får varieret rodudviklingen, hvilket vil fører til øget kulstofbinding i jorden.

Artsdiversitet og persistens er faktorer der indgår i valget mellem de anbefalede græsblandinger. Med minimum 5 arter i græsblandingen, vil man fra januar 2026 desuden kunne opnå et ekstra bæredygtighedspoint.

Cikorie og Vejbred har en god konkurrenceevne i afgrøden og vil derved påvirke foderværdien mest. Der udvælges sorter til denne anvendelse.

Som grundlag for optimering af økonomien og klimapåvirkningen, er det værdifuldt at kende markernes udbytte og kløverandel.

Vil vi i fremtiden øge andelen af græs i fodringen, skal det komme fra et større græsareal. Ved at kende udbyttet, kan vi tage stilling til, om de økonomiske- og klimamæssige gevinster er størst ved at udlægge flere marker hyppigt eller lade de eksisterende græsarealer ligge flere år.

Udbyttemålinger kan gøres med både finsnitter, brovægt og på den mere simple måde ved at tælle læs fra de enkelte marker.