Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKontakt

HR

Få styr på din struktur for nyansatte

DIT ANSVAR SOM LEDER

Som leder er det dit ansvar, at din nye medarbejder kommer godt og hurtigt i gang, så han eller hun bidrager positivt til effektiviteten i din produktion. Det handler om struktur og systematik, så du fra dag 1 kan følge op og justere, hvor der måtte være behov for det.

Det er også vigtigt, at der undervejs er styr på forretningen og smidighed i den daglige ledelse. Til at hjælpe dig får du her en række praktiske HR værktøjer, som kan lette arbejdet og give dig indgangsvinkler til de daglige udfordringer.
Folk som samarbejder - HR

Mennesker i centrum

HR står for Human Ressources og handler om de strukturer og den systematik omkring medarbejdere, der er nødvendig for, at dine medarbejdere trives, og du kan få de bedste resultater med din virksomhed. 

Det betaler sig at have styr på alt omkring medarbejderne. Dels sparer du dig selv for en masse bøvl undervejs, og dels får du nye medarbejdere hurtigere i gang i din produktion.
Du er sikkert vant til at sætte alt omkring din produktion i system. Du har styr på indkøb af varer og ved, hvad du får for det, du producerer.

En ingrediens i det regnestykke er ikke blot direkte lønomkostninger men også den tid, du som leder bruger på at have overblik over medarbejdersituationen – ansættelse af nye, løsning af problemer osv. Jo mindre bøvl og besvær – jo mere tid har du selv til at være leder og tage dig af dine egne opgaver.

Du kan vinde tid ved at have systematik i HR - f.eks. fremgangsmåden, når der skal nye medarbejdere ind i din produktion – fra du går ud og søger en nye medarbejder, til vedkommende er ansat og fuldt effektiv i din virksomhed.

EN GANG FOR ALLE

Det er én gang, du skal udtænke og opbygge et HR system, som du efterfølgende anvender igen og igen, når du ansætter nye medarbejdere. Udtænke – det betyder ikke voldsomme og lange hjernevridninger for dig.Du sætter dig ned og tænker på sidste gang, du skulle have ny medarbejder. Hvad gjorde du? Hvilke ting opstod i kølvandet, som tog din tid ? Kunne du have taget højde for noget af det på forhånd.
En bunke papir - HR

OVERBLIK

Se herunder en skitsering af et ansættelses- og indkøringsforløb. Måske du kan hente inspiration og derefter lave din egen oversigt. Med den har du overblik over de forskellige dele i forløbet og kan derefter beslutte, hvad du med fordel kan gøre – og det er kun én gang, du skal gøre arbejdet. Derefter er det genbrug af dit eget HR system med små justeringer.

1. BEHOV FOR NY MEDARBEJDER OPSTÅR

2. OVERVEJELSER OM ARBEJDSOPGAVER OG PERSONPROFIL

3. SAMTALE MED ANSØGERE

- Inddrag funktionsbeskrivelse og/eller arbejdsplaner
- Din personalehåndbog

4. KONTRAKT MED PERSONALEHÅNDBOG SOM BILAG

5. START MED OPLÆRINGS- OG INDKØRINGSPLAN

- Hvem lærer den nye op
- Hvad skal den nye lave hvornår og hvordan

6. OPFØLGNING

- Fast plan for opfølgning i f.eks. 3 mdr. - tjek på både fagfaglige indsats og på den daglige adfærd på arbejdspladsen

7. AFSLUTTENDE SAMTALE MED DEN NYE MEDARBEJDER OG OVERGANG TIL OPFÆLNINGSRYTME FOR ALLE ANDRE MEDARBEJDERE

A - for ansættelse

Når vi ansætter nye medarbejdere, har vi tendens til at forelske os i en faglighed, som vi rigtig godt kan bruge i vores virksomhed. Vi ser i ånden, hvor godt det kan blive, når denne fagligt dygtige medarbejder kommer med på holdet.

Forelskelse er en mild form for sindssyge, som vi nemt bliver angrebet af, når vi taler med potentielle nye medarbejdere. Vi har hovederne fyldte med det behov, vi har for at få ny arbejdskraft ind i vores virksomhed.

Blændet af forelskelsens tåger

Derfor sker det desværre også af og til, at vi glemmer at bruge tid på at tjekke vedkommendes personlighed og adfærd omhyggeligt. Vi forelsker os i fagligheden, slår til og ansætter vedkommende. Når tågen er lettet over forelskelsens milde vanvid, står vi sommetider tilbage med en personlighed og daglig adfærd, som giver os store udfordringer og i værste fald ender i afskedigelse.

Dette kan ikke altid undgås, men en omhyggelig proces omkring ansættelse kan i mange tilfælde imødegå det.

Kontakt os, hvis du gerne vil have hjælp eller inspiration til rekruttering. Vi hjælper dig gerne med hele eller dele af rekrutteringen lige fra at sætte en annonce sammen og få den gjort klar til avis eller online medier til de afsluttende samtaler og udfærdigelse af kontrakt.

HR VÆRKTØJER

Oversigten herover giver overblik over, hvad du med fordel kan have styr på i dit HR system. Der findes et væld af gode HR værktøjer, du kan benytte dig af, når du gerne vil arbejde med systematik og struktur på medarbejderområdet.

Tænk f.eks. når du rekrutterer på, hvilke persontyper du allerede har ansat. Ansæt den faglighed og personlighed, der passer til jobbet og din virksomhed.
Ringbind

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
mail@fjordland.dk
cogbookuserusersphone-handsetcalendar-fullbubbleredo linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram