CO₂-regnskab: Et konkret værktøj til din bedrift – og din fremtid

Når CO₂-afgiften rammer landbruget, bliver det ikke et spørgsmål om du bliver berørt – men hvordan. 
Nogle landmænd vil stå stærkt, fordi de kender deres udledninger og har dokumentationen i orden. Andre risikerer at stå på bagkant – og betale prisen.

Derfor giver det mening at få lavet et klimaregnskab nu. Det er ikke kun for klimaets skyld, men for din bundlinje, dine fremtidige investeringer – og for at bevare din handlefrihed på bedriften.

Hos Fjordland står vores specialister klar med værktøjer og viden, der gør klimaregnskabet til et konkret redskab i din daglige drift. Vores rådgivere er specialuddannede og har styr på både husdyrproduktion, planteavl og reduktionsstrategier.

Vi kan udarbejde et klimaregnskab for din bedrift, når der er styr på data om driften. Mange landmænd har allerede implementeret tiltag, der sænker udledningen – og det er vigtigt at få dem dokumenteret. Klimaregnskabet viser, hvor du står i dag, og hvilke knapper du kan skrue på for at mindske udledningen yderligere.

”Vi bruger data fra bedriften til at lave regnskabet, og så kan vi analysere, hvad der har effekt – både i forhold til CO₂ og økonomi,” forklarer, miljørådgiver hos Fjordland, Kira Langkjer.

”Vi kan regne på, hvad nye tiltag koster, og hvad de reducerer. Det giver et overblik og mulighed for at planlægge klogt.”

Der er mange tiltag, man med fordel kan tænke ind i forvejen – særligt når man alligevel står over for at bygge nyt eller ændre i driften.

”Hvis du skal opføre en ny stald, så tænk fx gyllekøling, hyppig udslusning af gylle, forsuring, overdækning af gyllebeholder eller levering af gylle til biogas med fra starten. Det er billigere og mere effektivt end at skulle ombygge senere,” siger Kira Langkjer.

Ligger bedriften i et område uden adgang til et biogasanlæg, kan alternativer som gårdbiogasanlæg eller forsuringsanlæg komme i spil. Vores rådgivere hjælper med at vurdere, hvad der passer til netop din bedrift og dine fremtidsplaner.

Det er ikke kun i stalden, der er muligheder. På marken kan nitrifikationshæmmere i gyllen både reducere udledningen af lattergas og forbedre udnyttelsen af kvælstof.

Har du lavbundsjorder med højt kulstofindhold? Så kan det være en god idé at overveje vådlægning. Det kan både være en klimamæssig gevinst og en økonomisk fordel – især når en afgift kommer oveni dyrkningsudgifterne.

”Vi kan regne på, om det stadig er rentabelt at dyrke arealet, eller om det bedre kan betale sig at tage det ud og i stedet søge tilskud eller spare kommende afgifter,” forklarer planterådgiver Susanne Frydendal Nielsen.

Mange landmænd gør allerede en stor indsats for klimaet. Men det er ikke nok at gøre noget – det skal også kunne dokumenteres. Det gælder ikke kun over for myndigheder, men også over for banker, investorer og aftagere, som i stigende grad efterspørger ESG-regnskaber og klimadata.

Det bedste tidspunkt at få lavet et klimaregnskab var i går – det næstbedste er i dag. For jo tidligere du handler, jo flere løsninger har du at vælge imellem. Og jo større chance er der for, at du kan styre udviklingen selv – i stedet for at skulle tilpasse dig andres krav i sidste øjeblik.